Sirlige bevægelser, masser af tid og en specialbygget hæksaks gør Ole Vinstens arbejde nemt. Foto: Kian Johansen

Sirlige bevægelser, masser af tid og en specialbygget hæksaks gør Ole Vinstens arbejde nemt. Foto: Kian Johansen

Livet med tre fingre:

Intet har stoppet Ole Vinsten

Ole Vinsten mangler flere fingre på hænderne. Det afholder ham ikke fra at leve et aktivt liv. Viljen og hans handicap har ført ham til både paven og præsidenten

Af
Kian Johansen

80-årige Ole Vinsten fra Hinnerup har manglet det meste af begge hænder, siden han som dreng kom til skade ved en voldsom eksplosionsulykke.

Men han har aldrig båret nag, eller taget sit handicap som en begrænsning af alle de ting, som han skulle og ville med sit liv.

Han har spillet trommer i flere bands, og driblet sig til seriefodbold i Københavns DAI Mesterrækken. Senere i livet blev det til nogle år på HOG's Old Boys hold.

Takket være sin egen designede kniv og gaffel, klarer Ole kagen i fin stil. Foto: Kian Johansen

Takket være sin egen designede kniv og gaffel, klarer Ole kagen i fin stil. Foto: Kian Johansen

Han bryder sig ikke så meget om de klassiske sysler, som du kan deltage i som en senior-borger.

"Jeg er til andet end banko og en bustur til Harzen. Alene det at vente på, at alle folk kommer ind og ud af bussen. Fint nok, men bare ikke lige mig. Jeg lever et andet aktivt liv i stedet."

Han slår græs på fællesarealet ved sit rækkehus og nyder det. Og så plejede han at svømme 1.000 meter hver uge i Hinnerups svømmehal. Men det var før Coronaen slog igennem.

Med hjemmevante bevægelser skænker Ole Vinsten op og tager sig en tår kaffe. Umiddelbart en indlysende handling for de fleste. Og heldigvis også for Ole Vinsten. Foto: Kian Johansen

Med hjemmevante bevægelser skænker Ole Vinsten op og tager sig en tår kaffe. Umiddelbart en indlysende handling for de fleste. Og heldigvis også for Ole Vinsten. Foto: Kian Johansen

"Ja! da jeg var ung, var jeg meget utålmodig og blev nogle gange rasende, når der var noget jeg ikke kunne. Men jeg har lært at tackle det," fortæller han, mens han med elegante, glidende bevægelser hælder kaffe op i sin kaffekop og derefter med et fast greb holder fast i koppen, inden han tager en slurk.

Og så har han i en årrække været yderst aktiv i foreningen Danske Seniorer.

"Jeg har haft tiden til at hjælpe de andre med research og med at skrive tekster, og bistå dem med et overblik," forklarer han.

Kigger du Lokalavisen Favrskovs spalter igennem fra tid til anden, finder du ofte læserbreve fra Ole Vinsten, der blandt andet indgående har beskæftiget sig med kommunens ældremads-politik og før det var han meget interesseret i bredbånds-kvaliteten for de ældre. Sammen med Danske Seniorer, var han også med til at gøre opmærksom på ændring af lovgivningens regelsæt, omkring kørekort til ældre.

80-årige Ole Vinsten har oplevet meget i sit liv. At spise brunch med en amerikansk præsident er en af oplevelserne. Foto: Kian Johansen

80-årige Ole Vinsten har oplevet meget i sit liv. At spise brunch med en amerikansk præsident er en af oplevelserne. Foto: Kian Johansen

Ny boform på to år

Ole Vinsten har aldrig ligget på den lade side.

Beviset finder du blandt andet i projekt Andelsboligforeningen Seniorbo Flinthøjen i Hinnerup, hvor han har boet siden byggeriets opstart i 1998. Der er tale om ældrevenlige boliger, samlet i en klynge omkranset af et fælleshus.

"Jeg så et lignende projekt i Vejle og så brugte jeg nogen tid på at arbejde på at skaffe et sådant projekt til Hinnerup," fortæller Ole Vinsten, der har været kasserer i over 20 år og altid har været en del af foreningens bestyrelse.

Dermed var han med til at skaffe et nyt anderledes og nytænkende botilbud til den daværende Hinnerup Kommune, hvor borgmester Niels Berg, samt flere politikere godt kunne se ideen.

Hækaffaldet bagefter, er det værste. Men ellers nyder Ole Vinsten at klippe sin hæk, i sit eget tempo. Foto: Kian Johansen

Hækaffaldet bagefter, er det værste. Men ellers nyder Ole Vinsten at klippe sin hæk, i sit eget tempo. Foto: Kian Johansen

Det tog godt to år, fra han fik andre med på ideen og til byggeriet stod klar.

"Siden er der kommet mange flere lignende Senior andelsbyggerier til i hele Danmark," fortæller Ole Vinsten, der gerne deler sine erfaringer om, hvordan man skaffer midler, søger fonde og ikke mindst får kontaktet politikere og andre personer, der kan påvirke en sådan proces.

"Jeg har jo tiden til at kontakte alle dem, der gerne skulle vide noget," smiler Ole Vinsten, der har en kontoruddannelse og læste HD på Handelshøjskolen.

Og det er vel at mærke med hans helt eget udviklede trefinger-system på computerens tastatur.

Tålmodighed efter 20. gang på gulvet

Familielivet delte han med sin Grethe, der døde i 2012. Grethe fik en alvorlig lungesygdom på en Australiens-rejse i 2010. En sygdom, som hun aldrig kom sig over. Herudover fik han døtre, hvor den mellemste datter døde kun 34 år gammel af en forbandet cancer sygdom. Det var og er stadig så hårdt.

Det tager Ole Vinsten tre dage at klippe sin hæk. Men så er den også den pæneste i hele kvarteret. Foto: Kian Johansen

Det tager Ole Vinsten tre dage at klippe sin hæk. Men så er den også den pæneste i hele kvarteret. Foto: Kian Johansen

”Da vi flyttede fra København til Hinnerup, købte vi et kæmpehus på Mågevej på 210 kvadratmeter. Da børnene flyttede fra reden, byggede vi et lille dejligt hus på Hejrevej. I 1998 flyttede vi så til det nyopførte Seniorbo Flinthøjen i Hinnerup,” fortæller han.

Ole har altid haft et liv så tæt på det, som alle andre vil kalde et normal liv.

"Min kone var god til at hjælpe mig med de få ting, jeg ikke lige kunne selv.”

Ole trækker vejret dybt:

”Lynlåse og snørebånd er ikke just mine venner, men efter jeg blev alene, har jeg måtte klare min dagligdag alene. Lykkeligvis bor min ældste datter med familie også i Hinnerup. Det kræver en del tålmodighed, når du bukker dig ned for 20. gang efter noget, du har tabt på gulvet, man skal jo op igen!" lyder det med et skuldertræk og et bestemt drag over munden.

Fuldtids fuldmægtig

Han tog sin uddannelse på lige fod med alle andre og kom i sin tid i kontorlære på en skotøjsfabrik i København.

”Jeg har aldrig beskrevet mit handicap, i forbindelse med jobansøgninger. Det gav nogle ikke uventede reaktioner, når jeg dukkede op ved jobsamtaler.”

Men alligevel har et handicap ikke afskåret ham fra, at blive valgt ved ansættelse.

"Jeg har ikke oplevet, at folk har taget hensyn til mig i mit arbejdsliv. Tak for det, hvis de har, så har de aldrig sagt det højt."

I en årrække var han fuldmægtig på Ortopædisk Hospital i først København, siden i Århus.

"Jeg tror ikke mine chefer opdagede, at jeg sandsynligvis ikke var så hurtig til at udføre de fysisk stillede opgaver. Men til gengæld har jeg nok haft det gen, der ændrer en tanke til en hurtigere handling”, smiler han, mens den ene finger køres tænksomt op i panden med en gnidende bevægelse.

Humor og smil fylder en del i Oles liv.

"Min far sagde altid. Du skal tro på dig selv og ikke på andre. Og så gav han mig en røvfuld," lyder det skrupgrinende fra Ole, mens kroppen ryster af latter.

Opfindsomhed og kniv med en ring i

"Jeg tror at jeg var blevet håndværker, hvis jeg ikke havde mistet mine fingre. Jeg kan godt lide at fikse ting og bruge mine ”rest” hænder."

I det hele taget var det en svær tid umiddelbart efter ulykken, der vendte op på den 13-årige Oles liv.

Drengen røg ud og ind af hospitaler, for der skulle opereres ad flere omgange, for at redde så mange fingre som muligt.

"Det var lidt som at komme hjem, da jeg mange år senere blev ansat på Ortopædisk Hospital i København," fortæller Ole Vinsten, der altid har lært at klare sig selv.

Han har altid fundet på måder at klare sig med sit handicap. Måske er det netop derfor han aldrig har brudt sig om at få en egentlig kunstig protese.

Han har fået specialfremstillet skeer, knive og gafler forsynet med en lille metalring. I det hele taget er hans opfindsomhed stor, når det gælder om at finde hjælpemidler. Hans kuglepen sættes i en trekantet plexidur klump, så kører det. At se ham klippe hæk, er et syn for sig.

Den pæneste hæk i kvarteret

"Jeg har jo al den tid i denne verden, så om det tager mig tre dage at klippe min hæk, så det gør ikke noget, og når den er håndklippet, bliver resultatet da pænere end ved brug af moderne el udstyr," lyder det beskedent.

Takket være en god ven, der er bandagist, har han fået fremstillet et aggregat, der så er monteret på en helt almindelig hæksaks. Så kan han med glidende vakse bevægelser, selv klippe sin hæk.

"Det værste er faktisk alle bladene, jeg hader at samle hækaffald," lyder det med hans karakteristiske stemme, der tydeligvis indeholder de syngende toner fra det fynske fødehjem.

Udveksling førte til USA

Ole er blevet velsignet af pave Pius 12. Det skete i Peters Kirken i Rom, han har spist brunch hos præsident Lyndon B. Johnson i Det Hvide hus, og siddet til bords med Prinsesse Benedikte.

Så har han spillet trommer i flere orkestre. Herunder til en fødselsdagsfest tilbage i 1960’rne, hvor den daværende statsminister Viggo Kampmann deltog og forsøgte sig, som trommeslager via Oles grej.

Alt sammen et forløb, der har baggrund i et ret så voldsomt handicap. Eller er det mere på grund af hans ukuelighed og gå på mod?

Og hvorfor har han så mødt alle de kendte mennesker?

"Jo, ser du. Den tidligere overborgmester i København Urban Hansen, havde en god ven Marshall Fredericks en berømt amerikansk skulptør. De to kendisser fik etableret et udvekslingsprogram, ”DIADEM”, hvor 53 amerikanske handicappede unge besøgte Danmark i 1965. I 1967 gik turen den anden vej, hvor 50 unge danske handicappede drog til USA. I begge arrangementer deltog jeg, som en del af lederstaben. Undervejs fik jeg og alle de øvrige deltagere så mange oplevelser, som de færreste mennesker overhovedet kan tænke. Herunder besøget i Det Hvide Hus, mødet med Prinsesse Benedikte på Store Kro i Fredensborg, hvor ledergruppen var inviterede gæster, som en tak for assistancen. Som en krydret danske oplevelse, så bankede jeg New Yorks borgmester John V. Lindsay i en bordtennis kamp, og det for åben TV-skærm. En hård dag, for en borgmester.”

Turen til Rom er en helt anden lang og spændende historie.

”Kort fortalt, så havde Danmark et fantastisk menneske, nemlig Stig Guldberg, der mistede begge underarme ved en sprængningsulykke i forbindelse med en militær opgave. Stig Guldberg gjorde en indsats for de mange unge mennesker, der især under og efter den Anden Verdenskrig, var blevet ofre for krigens rædsler. De såkaldte krigsinvaliderede. Det var på en af Stigs mange camps rundt i Europa, at vi blev modtaget i audiens og velsignet af Pave Paul Pius 12. Det hele foregik i Peters Kirken i Rom.”

Publiceret 19 October 2020 19:00