Mariann Mikkelsen er uddannet klassisk sanger fra Det Jyske Musikkonservatorium. Pressefoto

Mariann Mikkelsen er uddannet klassisk sanger fra Det Jyske Musikkonservatorium. Pressefoto

Søndagsmatiné med sang og keltisk harpe

musik Der er stemningsfuld søndagsmusik i Hinnerup Bibliotek & Kulturhus 1. november klokken 14.00, når Mariann Mikkelsen, som er uddannet klassisk sanger fra Det Jyske Musikkonservatorium, akkompagnerer sin egen sang på keltisk harpe og klaver.

Eftermiddagens program vil bestå af velkendt og smukt klingende musik i et blandet program af sange fra Højskolesangbogen, dansk og keltisk folkemusik, musical, opera og klassisk musik. Billetprisen er inkl. kaffe og kage.

Arrangementet er lavet i samarbejde med FOF Favrskov, og der er få ledige billetter tilbage.

Publiceret 28 October 2020 06:00