Det nyt testcenter i Randers kan blive en mulighed, hvis borgere bosat i den nordlige del af Favrskov Kommune ønsker at blive testet. Foto: Region Midt

Det nyt testcenter i Randers kan blive en mulighed, hvis borgere bosat i den nordlige del af Favrskov Kommune ønsker at blive testet. Foto: Region Midt

Covid-19:

Favrskov-borgere kan testes i nyt testcenter i Randers

Nyt Testcenter Randers på Juventusvej 15 samler test af borgere fra det hvide testtelt på Randers Kaserne med test fra Regionshospitalet Randers

test Bag Bauhaus og Memphis Mansion er Testcenter Randers på Juventusvej 15 ved at tage form. Der er opført vintersikre testpavilloner, som fra og med onsdag 28. oktober står klar til at afløse det hvide testtelt på Randers Kaserne og drive-in Podestationen på Regionshospitalet Randers.

Testcenter Randers vil fremover være et samlet sted for test af borgere uden og med symptomer på covid-19, borgere med symptomer på covid-19, som ikke føler sig så syge, at de har behov for en sundhedsfaglig vurdering og borgere der har brug for en sundhedsfaglig vurdering, og som er henvist af egen læge eller hospital til test.

Åbning

Tirsdag 27. oktober blev de sidste tests af personer i testteltet på Randers Kaserne og Podestationen på Regionshospitalet Randers foretaget.

Og onsdag 28. oktober kl. 8.00 åbnede Testcenter Randers for den første borger til test, hvor borgmester Torben Hansen (S) fra Randers Kommune og hospitalsdirektør Jonas Dahl var til stede for at markere åbning af Testcenter Randers, der skal gøre det mere enkelt og overskueligt for borgerne at blive testet for COVID-19.

Kørende eller gående

Testcenter Randers har et kørende og gående spor til test. Det betyder, at borgere kan vælge enten at køre i bil for at blive testet eller at gå ind til test. Der er også mulighed for parkering af bilen eller cyklen for de, der vælger at gå ind til testen.

Kommer borgerne kørende i bil til test, vil de blive sluset ind i en ensrettet opmarchbane ved indkørsel fra Juventusvej. Opmarchbanen deler sig i tre testspor med i alt seks teststationer. Kommer borgerne gående til test, vil de blive sluset ind i et testrum med fire teststationer. Der er god plads i testrummet, så borgerne kan holde afstand til hinanden før, under og efter testen.

Sammenlægning

Sammenlægning af covid-19 test af borgere med og uden brug for en sundhedsfaglig vurdering - med test af borgere med læge- og hospitalshenvisning - skal sikre en bedre koordineret og mere fleksibel udnyttelse af den samlede testkapacitet. I forbindelse med sammenlægningen bliver der ikke ændret på, hvor og hvordan man booker test. Det sker stadig på: www.coronaprover.dk

Borgere, der er henvist til test inden en operation eller undersøgelse på hospitalet, skal ikke selv bestille tid til test. Det gør hospitalet for den enkelte borger, og testen foregår i Testcenter Randers.

mj

Publiceret 28 October 2020 13:00