Svømmeformand i HGF i Hammel Lotte Strøier har set en positiv effekt, da svømmerne igen indtog hallen. Nu er der kun 22 børn i 25 meter-bassinet. Foto: Wulff

Svømmeformand i HGF i Hammel Lotte Strøier har set en positiv effekt, da svømmerne igen indtog hallen. Nu er der kun 22 børn i 25 meter-bassinet. Foto: Wulff

Svømmehal lukkede:

Men så kom gevinsten

HGF Svømning i Hammel oplever et tættere samarbejde med den enkelte børnesvømmer, fordi færre er i bassinet med det samme antal trænere

Af
Michael Wulff

HAMMEL Denne artikel er skrevet inden statsminister Mette Frederiksen holdt pressemøde fredag 23. oktober og fortalte om nye corona-stramninger.

"Vi kunne ikke engang komme ind og hente vores ting. Alt var lukket."

Formand i HGF Svømning i Hammel Lotte Strøier kan sagtens huske den 11. marts, da statsminister Mette Frederiksen lukkede landet.

Åbnede igen

Det betød, at al aktivitet i svømmehallen i Hammel blev indstillet. Nu er aktiviteten vendt tilbage, men på andre vilkår – og med en sidegevinst til følge.

"Vi snakkede lige efter nedlukningen om en plan a, b eller c, når vi igen måtte åbne. Det blev plan b, som består i reducerede hold," fortæller Lotte Strøier.

Færre i vandet ad gangen

"Omklædningsrummenes størrelse har bestemt, hvor mange der er på hvert hold. Før havde jeg to hold á 35 om mandagen, nu er det fire hold á 22, men så kun i 30 minutter mod 45 tidligere."

"Gevinsten har været, at vi er ’tættere’ på svømmerne. Vi har et samme antal trænere, men til færre børn. Vi er kommet til at lære den enkelte svømmer meget bedre at kende nu."

FAKTA

HGF Svømning Hammel

  • I efteråret 2020 er der 900 svømmere meldt ind i klubben, et lille fald på et par hundrede.
  • Der er svømmere fra babyer til den 93-årige motionist.

Publiceret 29 October 2020 11:00