Søften GF's fodboldherrer sikrede sig endnu en sæson i Jyllandsserien, da holdet slog Viborg FF på hjemmebane. Foto: Privat

Søften GF's fodboldherrer sikrede sig endnu en sæson i Jyllandsserien, da holdet slog Viborg FF på hjemmebane. Foto: Privat

Søften GF's fodboldherrer sikrer sig endnu en sæson i Jyllandsserien

Favrskovs højest rangerende fodboldklub har bedste sæson i Jyllandsserien nogensinde

sport Lørdag 24. september sikrede Søften GF's fodboldherrer sig endnu en sæson i Jyllandsserien. Det skete, da holdet slog Viborg FF 1-0 på hjemmebane. Dermed står der 24 point på kontoen, hvilket er det højeste pointtal klubben hidtil har opnået i Jyllandsserien, og det endda med to kampe tilbage i sæsonen. To kampe der ikke spilles på grund af coronarestriktioner.

Flere gange i efteråret har det endda set svært ud, da truppen har været ramt af skader, men ifølge seniorformand, Peter Madsen, har både trænerteamet og spillerne rykket sammen.

"De er rykket sammen i bussen, har løbet de ekstra meter for hinanden, som var nødvendige, og de nye spillere, der er kommet til, har udfyldt deres roller til perfektion. De gode relationer og den gode stemning, som trænerteamet har frembragt gennem flere sæsoner, er fundamentet for de gode resultater, holdet har opnået de sidste mange sæsoner," fortæller han.

Publiceret 06 November 2020 19:00