Lise Larsen er gået bort. Foto: Adobe Stock

Lise Larsen er gået bort. Foto: Adobe Stock monticellllo - stock.adobe.com

Mindeord om Lise Larsen:

"Du skulle eddermame ikke være jyde. Det blev du heldigvis lidt."

"Et lille ord til Lise Larsen, den tidligere indehaver af Hadsten blomster," skriver Lars Simonsen, som i dag ejer butikken

Af
Af Lars Simonsen

ejer af Hadsten Blomster

Hadsten Lise Larsen drog ud på sin sidste rejse i nat. En rejse som hun selv rejser.

Jeg vil tænke tilbage på Lise som den chef, der havde mod til at ansætte mig hos Hadsten Blomster - grøn næsten uden erfaring, men med mod på at ville lære. Og jeg blev oplært af Lise, som var rap og hurtig. Ikke noget med ‘noller’.

Det var en tid med højt humør og fredagsbar i arbejdstiden. For det har altid været vigtigt at have det sjovt, når vi var på arbejde. Vi udviklede et venskab, hvor rejser, oplevelser og det gode liv var i højsædet. Noget jeg mindes idag.

Lise valgte at sælge Hadsten Blomster til mig for 21 år siden, hvorefter Lise fik nye muligheder, som hun gik frisk til.

Lise, du vil blive mindet med smil og positive tanker. Du har sat et aftryk hos alle os, der har haft fornøjelsen at kende dig.

Sjællænderen, som eddermame ikke skulle være jyde. Det blev du heldigvis lidt.

Mine tanker går til Stine og Henning.

Æret være Lises minde.

Publiceret 11 November 2020 15:55