Julemanden kom til Hammel og fik tændt træet, desværre uden at børnene kunne deltage. Til gengæld lover han at komme til Hammel alle weekender før jul. Foto: Kian Johansen

Julemanden kom til Hammel og fik tændt træet, desværre uden at børnene kunne deltage. Til gengæld lover han at komme til Hammel alle weekender før jul. Foto: Kian Johansen

VIDEO: Julemanden tændte juletræet i Hammel

På corona-sikker vis tændte julemanden juletræet i Hammel

Af
Kian Johansen

Hammel Selveste julemanden kom onsdag aften til Hammel, efter at tovholder for Hammel Handel, Allan Bo Andresen havde tilkaldt ham.

Efter at talt ned et par gange, lykkedes det at få tændt træet. Det kan du se på Lokalavisen Favrskovs hjemmeside, hvor vi nåede at fange juletræstændingen på video. (Lige herunder)

"Vi må desværre ikke tænde træet foran alle børnene i år, på grund af Corona og faren for mange personer på et sted," beklagede Allan Bo Andresen, der tilmed var blevet ringet op af politiet der lige skulle høre hvad Hammel Handel havde tænkt sig.

Gode kontakter i mobilen

Han forsøgte først selv at tænde juletræets lys en blæsende onsdag i november, men uden held.

Allan Bo Andresen er en mand med kontakterne i orden, så han fik ringet til julemanden, der sørme godt ville hjælpe.

Julemanden var også ked af, at han ikke skulle mødes med de godt 700 børn, der plejer at se ham tænde juletræet, godt hjulpet på vej af musik og Dj's og en god stemning.

(Artiklen fortætter under billedet)

Tovholder for Hammel Handel, Allan Bo Andresen måtte tilkalde julemanden for at få tændt træet. Det blev det efter to forsøg. Foto: Kian Johansen

Tovholder for Hammel Handel, Allan Bo Andresen måtte tilkalde julemanden for at få tændt træet. Det blev det efter to forsøg. Foto: Kian Johansen

Og heller ikke Rudolf ville hjælpe ham, fordi rensdyret så skulle have mundbind på. Og det går jo heller ikke, når den røde tud ikke kan lyse i mørket.

Derfor måtte julemanden alliere sig med juletræet, der stod helt mørkt på Hammels torv i udkanten af Østergade, hvor det plejer at stå.

"Juletræ, vil du ikke nok være sød at tænde dine lys sammen med mig," lød opfordringen fra julemanden der måtte tælle 1-2-3 hele to gange, før der kom lys i træet.

Corona-sikkert slik

Efterfølgende lovede julemanden at komme til Hammel alle weekender i december, altså dem inden jul.

Her kan du møde ham på gaden og alle børn kan få deres julegodter af ham, lovede han.

"Og vi har sikret os, at det bliver helt corona-sikkert i denne tid, lovede julemanden, der også har tænkt sig at holde afstand til alle børnene, mens de vælger deres slik i kurven, som han så rækker dem.

(Artiklen fortætter under billedet)

Julemanden går altid med handsker. I år er de tilmed corona-sikre. Hvem siger, at julemanden ikke følger med tidens trends. Foto: Kian Johansen

Julemanden går altid med handsker. I år er de tilmed corona-sikre. Hvem siger, at julemanden ikke følger med tidens trends. Foto: Kian Johansen

Og heldigt nok, har julemanden jo i forvejen fine hvide handsker og et corona-sikkert skæg på.

Julehyggen er sikret

Allan Bo Andresen kunne fortælle, at Hammel Handels butikker har tænkt sig at holde åbent alle tre weekender op til jul og at der er børneparkering i Fotorama hver søndag, mens mor og far handler.

Filmene er Julemandens Datter, Jul i Bakkekøbing, der er efterfølgeren til Bjergkøbing Grand Prix og Mumitroldenes vinter.

Derudover der der masser af konkurrencer og julehygge i Hammel op til jul.

Publiceret 20 November 2020 10:50