Sognepræst, Mette Krabbe. Foto: Privat

Sognepræst, Mette Krabbe. Foto: Privat

Kirkeklumme:

Gaven

Af
Mette Krabbe

Sognepræst

bosiddende i Ødum Præstegård

klumme November, november, november…..november er kold og mørk, lang og våd og i år også ensom. Ingen store julefrokoster med kolleger og venner, ingen juleklip i præstegården, ingen juleafslutning på skolen. Danmark er fortsat lukket ned og vi må indstille os på, at også december bliver anderledes i år. Men gaver, dem må vi heldigvis stadig give til hinanden, bare vi husker at købe ind med mundbind og overdrage dem på behørig afstand.

Med til jul hører gavegivning, med mindre vi på forhånd har aftalt ikke at give hinanden gaver i år. Dertil er vi endnu ikke nået hjemme hos os, selvom tanken hvert år strejfer mig. Tænk hvilken fred man ville opleve i adventstiden, hvis ikke vi skulle finde på en gave til morfar, der alligevel ikke ønsker sig noget og til børnene, hvis ønsker overskrider ethvert anstændigt december-budget. Men det går ikke an at få sådan en kættersk tanke, for holder vi først op med at give hinanden gaver, så taber vi noget vigtigt på gulvet. Det har jeg indset efter at have læst Anders Klostergaards bog ”Gaven” (en tænkepause), hvori han skrive, at gavegivning er et at de mest grundlæggende fænomener, vi har, hvormed vi på alle niveauer etablerer, bevarer og bryder forbindelser med vores medmennesker.

Gaveudveksling spiller en væsentlig rolle hos os. Det er i bund og grund det, der holder sammen på vores kultur og samfund, lyder det fra bogens forfatter. Gavegivning er både kulturbærende og samfundsskabende. Og grunden dertil finder vi i menneskets biologiske udvikling. Det var gaveudvekslingen mellem menneskeaberne i fordoms tid, der var med til at bestemme, at vi i modsætning til de øvrige menneskeaber, der på et tidspunkt bevægede sig ud på savannen, blev så tilsyneladende sociale, som vi er, og dermed blev dem, der overlevede til forskel fra andre. For den eneste måde at overleve på var, for det første at rejse sig op på to ben, så man kunne få udsyn, og dernæst at begynde at samarbejde gennem gruppesammenhold. Efter menneskeabernes skifte i levesteder, fra skovområder til savanne, har den naturlige selektion sandsynligvis virket sådan, at den har favoriseret de mennesker, som kunne samarbejde, indgå alliancer med andre og derved bidrage til at opretholde gruppen. Uden gaveudveksling i en eller anden form har der ikke kunnet opbygges en kultur, der kunne holde sammen på forskellige samfund. Det er ifølge Klostergaard langt hen af vejen gaver og gavegivning og den ritualisering gaveudveksling indgår i, der i bund og grund holder sammen på det hele, og som gør det muligt for os at indrette os i store fællesskaber som EU eller bo tæt sammen i millionbyer uden at de opløses i vold og social kollaps.

Ritualer binder os sammen, skaber glæde og opretholder fællesskabet - det gælder både de religiøse ritualer, som udspiller sig i kirken, og det gælder de nationale ritualer, som når der spilles fodboldlandskamp i parken - men reglen for ritualer og gavegivning er, at de skal gentages, hvis fællesskabet skal opretholdes. Derfor giver det god mening, at vi år efter år giver hinanden gaver til jul og fødselsdag, giver værtindegaver og forsoningsgaver og andre former for gaver, vi kan komme i tanke om, for gennem gavegivning etablerer og bevarer vi forbindelsen med hinanden. Fællesskabet opretholdes.

Så kan vi ikke finde på andet i november og december, så kan vi da forberede julens gaveudveksling. Og det er måske ikke nogen dum ide, for julens budskab er jo netop, at gaven er vigtig; at Jesusbarnet er den egentlige julegave til mennesker og verden.

Publiceret 29 November 2020 06:00