Alle eleverne fra den aldersblandede klasse med tre årgange, kaldet Egetræet fra Bavnehøjskolen, har fortalt historier om nissen Julius. Foto: Kian Johansen

Alle eleverne fra den aldersblandede klasse med tre årgange, kaldet Egetræet fra Bavnehøjskolen, har fortalt historier om nissen Julius. Foto: Kian Johansen

Smart læring:

Julenissen får børn til at fortælle historier og lege læring

Elever fra Bavnehøjskolen udstiller deres historier og tegninger af nissen på Café Snakbar

Af
Kian Johansen

Hadsten "Julius får venner. Han går i skoven og vil lege en helt bestemt leg. Men han finder ud af, at de andre vil lege noget andet, så han går på kompromis og giver sig og så leger han med i de andres leg og får gode venner."

Annica Vester fra 2. klasse på Bavnehøjskolen genfortæller den historie, som hun har skrevet om nissen der dukkede op i klassen for et par dage siden.

Hvis alle fortæller en historie, så lover nissen Julius på 99 at blive boende julen ud, fortæller hun højt.

Historien er sammen med 20 andre elevers billeder og historier nu udstillet på Cafe Snakbar i Østergade indtil juleferien.

Og eleverne fra den aldersblandede klasse Egetræet fra Bavnehøjskolen har brugt og leget med fantasien for at stykke historierne sammen.

Magien der kom tilbage

Noah Sand Kristensen fra 0. klasse har tegnet en historie om nissen. Han spiser risengrød hele to gange og er ude på tur.

1. klassess eleven Liva Marie Pedersens fortælling handler om en pige der vil have nissens magi, hun får den, men nissen får den tilbage igen.

Og det er helt bevidst, at Julius bruges i undervisningen, fortæller lærer Helle Korsgaard, der sammen med pædagogerne Jakob Lossin og Karina Dahl har ansvaret for den aldersblandede klasse, kaldet Egetræet.

"Vi kører efter konceptet playful learning og her leger børnene med fantasien og nissen. Igennem deres oplevelser får de både læring og leget en masse ting ind om jul og nisser. Og du kan jo se, at de hygger sig helt vildt med det," fortæller hun til Lokalavisen Favrskov.

Publiceret 04 December 2020 15:02