Udover den fysiske julegave til skolen eller børnehaven er der også et digitalt spor på provstiets facebookside.

Udover den fysiske julegave til skolen eller børnehaven er der også et digitalt spor på provstiets facebookside.

Så er der Jul to go i Favrskov

jul Corona eller ej. Julens glade budskab skal hverken begraves i mundbind eller corona-restriktioner. Derfor tilbyder sognepræster ud over de normale julegudstjenester, at bringe julen ud til børneinstitutioner og skoler i Favrskov.

Konceptet hedder Jul to go og giver børn og unge mulighed for at få del i juleglæden - også selv om de skulle være forhindret i at komme til julegudstjeneste i kirken med deres skole eller børnehave.

"Når institutioner og skoler kommer i til julegudstjeneste, fortæller vi i kirken hvorfor vi holder jul og hvad det betyder for os alle sammen, at et lille barn kom til verden i en stald i Betlehem for mere end 2000 år siden. Desværre er det ikke alle steder muligt at holde julegudstjenester i år pga. corona. Vi håber, at en julehilsen fra os vil give glæde," fortæller sognepræst og leder af Akademi for præstekadetter Eva Pedersen, som står bag udviklingen af projektet.

Der er lidt over 2500 børn i alt i de institutioner og skoler, der vil få jul to go ud. Poserne indholder forskellige ting, der alle har det tilfælles, at de har noget med julen at gøre.

mj

Publiceret 10 December 2020 06:00