Frem til 30. december kan du blive testet på Skanderborg Fælles i hal 3. Modelfoto: Adobe Stock

Modelfoto: peterschreiber.media - stock.ado

Bekræftet:

 Favrskov ramt af nedlukning

Hele Region Midtjylland, og altså dermed også Favrskov, er ramt af nedlukning fra på fredag klokken 16 og frem til den 3. januar. I alt 69 kommuner er nu ramt af nedlukning

Af
Christina S. Johansen

OVERSKRIFT, UNDEROVERSKRIFT OG FØRSTE DEL AF ARTIKLEN ER OPDATERET EFTER DE SENESTE OPLYSNINGER!!

Borgmester Nils Borring (S) var ved middagstid i dag indkaldt til møde med sundhedsminister Magnus Heunicke. Det var han for at blive informeret om, at Favrskov Kommune nu også bliver ramt af de restriktioner, som i forvejen gælder for 38 kommuner herunder Aarhus, Odense og 36 kommuner i hovedstadsområdet.

Fra fredag klokken 16 rammer de samme restriktioner 31 nye kommuner - herunder hele Region Midtjylland.

Det betyder følgende:

  • Skolelever fra 5. klasse sendes hjem. Gælder også ungdomsuddannelser, voksenuddannelser og videregående uddannelser. De skal modtage fjernundervisning.
  • Skoleelever fra 0. - 4. klasse samt vuggestuer og daginstitutioner kan fortsætte skolegang/pasning.
  • Serveringssteder skal lukke. De må gerne levere takeaway.
  • Al indendørs idræt stopper. Gælder sportshaller, svømmehaller og fitnessklubber med videre.
  • Kultur: Spillesteder, teatre, biografer, museer og biblioteker med videre skal holde lukket indendørs.
  • Alle offentligt ansatte, der ikke varetager kritiske funktioner, skal arbejde hjemmefra.
  • Private virksomnheder opfordres til at lade så mange som muligt arbejde hjemmefra.

Restauranter må dog gerne sælge takeaway og stadig få lønkompensation.

De seneste tal for Favrskov viser, at 82 personer de seneste syv dage er konstateret smittede med corona. Det giver et incidens-tal, som hedder 169,6 pr. 100.000 personer.

De seneste syv dage er 2.742 Favrskov-borgere blevet testet, hvoraf altså 82 er konstateret smittede. Det giver en positivprocent på 2,99.

------------

Første(!) udgave af artiklen ses nedenfor:

I følge TV 2 vil Regeringen i eftermiddag klokken 13.30 meddele, at den delvise nedlukning bliver udvidet til at gælde i omkring 30 nye kommuner.

Den delvise nedlukning, som allerede er i gang, trådte onsdag i kraft i 38 kommuner, herunder Aarhus, Odense og 36 kommuner i hovedstadsområdet. Ifølge TV 2s oplysninger, som kommer fra anonyme kilder, er det de samme restriktioner, der nu udvides til yderligere 30 kommuner.

Og det kunne godt se ud til, at Favrskov er heriblandt.

I hvert fald bekræfter borgmester Nils Borring (S), at han er indkaldt til møde i eftermiddag.

Går man ud fra, at samme kriterier bliver brugt, som ved de første 38 kommuner, så er det også ganske vist, at Favrskov rammes!

De første 38 blev udvalgt ud fra følgende kriterier:

  • Kommuner og regioner med en syv dages incidens på 200 eller mere per 100.000 indbyggere.
  • Positivprocent på to procent eller mere gennemsnitligt over syv dage.

I Favrskov er positivprocenten på 2,87 procent.

Hvis det bliver de samme restriktioner, som lige nu gælder for 38 kommuner betyder det blandt andet, at skoleelever fra 5. klasse og opefter bliver sendt hjem og skal undervises digital samt at restauranter, teatre, spillesteder, museer, biografer og biblioteker skal holde lukket.

Restauranter må dog gerne sælge takeaway og stadig få lønkompensation.

Publiceret 10 December 2020 12:37