Et smadret toilet på Dannebrogspladsen i Ulstrup har fået meget omtale. Men hvorfor skete det? Privatfoto

Et smadret toilet på Dannebrogspladsen i Ulstrup har fået meget omtale. Men hvorfor skete det? Privatfoto

Trods sprængt toilet:

 Ulstrup har færre politi-anmeldelser end sidste år

Der er 14 procents fald af politianmeldelser i Ulstrup i 2020, viser foreløbige tal

Af
Kian Johansen

Anmeldelser Før jul var brugere på Facebook i oprør over et særdeles hårdt og uforståeligt hærværk, da et toilet i en ny toiletbygning på Dannebrogspladsen i Ulstrup næsten blev sprængt til atomer.

Det var formanden for Ulstrup Lokalråd, Thomas Hedegaard Søby der lavede et opslag på Facebook-siden 'Ulstrup ved Gudenåen'.

Og det efterlod et indtryk af, at der er masser af hærværk og mangel på politi i Ulstrup-området.

Fredeligere i Ulstrup

Men kigger man på tallene fra Østjyllands Politi tegner der sig et anderledes billede.

De foreløbige tal for 2020 viser et generelt fald i anmeldelser til politiet i Ulstrup-området.

De foreløbige tal for 2020 viser et generelt fald i anmeldelser til politiet i Ulstrup-området.

For mens denne enkeltsag helt klart har været over stregen for de fleste almindelige borgere, så viser politiets tal, at der generelt har været fredeligere i Ulstrup, målt på antal anmeldelser. Det er foreløbige tal, målt 23. december, så der er selvfølgelig forbehold for antallet af anmeldelser i den sidste uge af 2020.

Samtidig er antallet af hærværksanmeldelser i hele Favrskov faldet fra 113 i 2019 til 100 i 2020.

Til gengæld har der været fem tilfælde af groft hærværk, mod tre tilfælde i 2019.

Meld endelig ind på 114, hvis der sker noget

"Hvis vi ikke får anmeldelser fra folk, så danner vi os et forkert billede. Vi registrerer alle opkald, og selvom det måske ikke i første omgang fører til sigtelser eller afhøringer, så stykker vi altid informationerne sammen til noget, der måske kan bruges i en given sag," siger Camilla Nielsen, der er fungerende vicepolitiinspektør i Forebyggelsesafdelingen hos Østjyllands Politi. Hun opfordrer folk til at anmelde meget mere via 114. For jo mere politiet ved, desto mere kan de gøre ved det.

Østjyllands Politi oplever altså et roligere Ulstrup, end oplevelsen med sprængningen af et toilet i Ulstrup efterlader.

Ulstrup ligger ikke på kanten af efterforskning

I sagen om det grove hærværk på toilettet i Ulstrup, så tyder alt ifølge Thomas Hedegaard Søby på, at det er unge mænd over 18 år og med biler. Grupperingen er mobil og personkredsen er fra området i en krans udenom Ulstrup.

Byer som Ulstrup, Langå, Bjerringbro, Sahl, Thorsø, Laurbjerg og Hvorslev er nævnt.

Det er nærliggende at tro at politiets efterforskning stopper ved politikredsens yderste grænse, som Ulstrup tilhører.

Men det er ikke tilfældet.

"Vi har et glimrende samarbejde med Midt- og Vestjyllands Politi og arbejder tit over grænserne," pointerer Camilla Nielsen fra Østjyllands Politi.

Publiceret 29 December 2020 19:00