Tre beboere fra Plejecenter Tinghøj er konstateret positive med coronavirus og er nu placeret på det tidligere plejecenter Skaghøj. Arkivfoto Michael Wulff

Tre beboere fra Plejecenter Tinghøj er konstateret positive med coronavirus og er nu placeret på det tidligere plejecenter Skaghøj. Arkivfoto Michael Wulff

Plejecenter får påbud om skærpet besøg efter smitteudbrud

Tre beboere og tre medarbejdere på Plejecenter Tinghøj er konstateret positive med coronavirus. Det betyder færre besøg

Hammel Tre beboere og tre medarbejdere på Plejecenter Tinghøj i Hammel er indenfor kort tid blevet smittede med coronavirus.

"Det har medført, at vi i dag har fået dét, der hedder påbud om forbud. Så vi skærper besøgsrestriktionerne på Tinghøj," siger Ulrik Johansen, direktør for Social og Sundhed i Favrskov Kommune, ifølge Midtjyllands Avis.

Der har tidligere været en smittet beboer på Tinghøj og en beboer på Anlægget i Ulstrup.

Påbuddet betyder, at kun den allernærmeste pårørende må komme på besøg på Plejecenter Tinghøj. Og der må kun komme flere ind samtidig i kritiske tilfælde.

De smittede beboere bor nu på isolationsafsnittet, der er etableret på det tidligere plejecenter Skaghøj i Hammel.

Her har de andre smittede plejehjemsbeboere også været indlagt.

 

Publiceret 06 January 2021 17:45