Virker citatet 'Jeg vil leve mere i nuet' på den nye Coca-Cola dåse bekendt? Så er det måske fordi, det er dit eget. Som en del af den nye kampagne ’Open To Better’ har Coca-Cola nemlig spurgt danskerne, hvad de har lært i 2020 og ønsker at fokusere mere på fremover.

Virker citatet 'Jeg vil leve mere i nuet' på den nye Coca-Cola dåse bekendt? Så er det måske fordi, det er dit eget. Som en del af den nye kampagne ’Open To Better’ har Coca-Cola nemlig spurgt danskerne, hvad de har lært i 2020 og ønsker at fokusere mere på fremover.

Hinnerup-pige med Corona-forsæt på Coca- Colas flasker og dåser

Midtjyderne vil 'leve mere i nuet', viser undersøgelse

undersøgelse Halvdelen af midtjyderne tager positive erfaringer med sig ind i 2021 efter et corona-præget 2020.

Ifølge en ny YouGov-undersøgelse svarer 52 pct. af midtjyderne, at corona-krisen har fået dem til at revidere deres liv og prioritere, hvad de ønsker at bruge deres tid på.

Coca-Cola har indsamlet danskernes, herunder midtjydernes, vigtigste erkendelser fra 2020 og sat dem på Coca-Cola-flasker og -dåser. Det er første gang nogensinde, at danskernes egne udsagn pryder det ikoniske brands emballage.

Vil sprede positivitet

"Med alt det vi har været igennem i 2020, er det vigtigt at fokusere på det positive, vi har lært, og minde os selv og hinanden om, hvad der er vigtigt. Derfor har vi for første gang nogensinde sat en række af danskernes egne udsagn på vores flasker og dåser i forbindelse med ’Open To Better’-kampagnen," siger Philip Wedgewood, Senior Brand Manager for Coca-Cola, i en pressemeddelelse.

En af de midtjyder, som deltager i kampagnen via Instagram, er Line Andersen fra Hinnerup. Hun har nemlig taget sit liv op til revision i 2020:

"Vi skal helt sikkert have flere langsomme morgener, mere tid sammen og dage, hvor vi bare gør det, vi har lyst til," fortæller Line, som har valgt at dele sin personlige historie på Instagram i den nye kampagne fra Coca-Cola, fordi hun gerne vil være med til at sprede positivitet oven på et udfordrende år.

gs

Fakta

Midtjydernes erkendelser under corona:

  • 52 pct. svarer, at de i nogen eller høj grad har taget deres liv op til genovervejelse efter tiden med corona-lockdown.
  • 42 pct. svarer, at de vil ’leve mere i nuet’ end før.
  • 37 pct. svarer, at de ønsker at ’bruge mere tid sammen med familien’.
  • 77 pct. svarer, at de hverken har sagt deres corona-løfter højt eller skrevet dem ned nogen steder.
  • 49 pct. svarer, at de savnede at komme til private sammenkomster under corona-nedlukningen.
  • 27 pct. svarer, at de savnede at tage på restaurant under corona-nedlukningen.

Kilde: YouGov-undersøgelse for Coca-Cola

Publiceret 11 January 2021 10:00