31-årige Emil Bolther har boet i Favrskov det meste af sit liv, nu er han nyansat sales Manager på Lokalavisen Favrskov. Foto: Kian Johansen

31-årige Emil Bolther har boet i Favrskov det meste af sit liv, nu er han nyansat sales Manager på Lokalavisen Favrskov. Foto: Kian Johansen

Ny på avisen:

 Fra Ikea og Hay til job hos Lokalavisen Favrskov

31-årige Emil Bolther har 13 års erfaring med salg, nu er han Lokalavisens nye ansigt i salgsafdelingen

Af
Kian Johansen

Nyansat Emil Bolther er nyansat som Sales Manager på Lokalavisen Favrskov. Han har 13 års erfaring med salg og er opvokset i Spørring.

Han er udlært hos Bang & Olufsen, hvor han var elev og salgskonsulent i fem år. Derefter tog han turen til IKEA i fem år, hvor han gennem tre stillinger steg i graderne, for til sidst at være teamleder og salgsansvarlig.

Derefter gik turen til designvirksomheden HAY, som salgschef i erhvervsafdelingen. Her har han været ansat i tre år, indtil han søgte stillingen på Lokalavisen Favrskov.

Sammen med konen og deres to børn er han ved bygge hus i Favrskov-området.

"Jeg glæder mig til at møde kunderne. Mine tidligere stillinger betød en del rejseaktivitet i hele verden. Nu glæder jeg mig til at komme hjem til det område hvor jeg opvokset," lyder det fra Emil Bolther.

Blomsterforretningen i Hammel i årtier

Og han er ganske kendt i Favrskov.

Indtil for kort tid siden boede han i Hadsten, få kilometer fra avisens kontor i Ågården.

"Jeg har spillet håndbold i Hinnerup og nåede 3. division i Lystrup. Det første sted jeg gik i byen var på 'Goggen' i Hadsten og mine bedsteforældre er fra Hammel."

Farmoderen hedder Elly Nielsen og hun havde blomsterforretningen i Hammel i en årrække. Hun overtog den fra Emils oldeforældre, der etablerede den i 1907.

Mormoderen var stationsforstander på Hammel Rutebilstation fra 1967 år en del år frem.

"Så jeg har besøgt og hørt en del om Hammel, siden jeg var helt lille," smiler Emil Bolther.

Publiceret 13 January 2021 06:00