Det var dekorationer som disse, der var med til at samle penge ind. Pressefoto

Det var dekorationer som disse, der var med til at samle penge ind. Pressefoto

Salg af juledekorationer gav overskud til donation

Dagmars Kilde glæder sig over, at man i årets sidste måneder endelig kunne gøre noget for at samle penge ind. Juledekorations-salg gav et overskud på 9.950 kroner 

frivillig Kvinderne fra Lions Hinnerup Dagmars Kilde var - som året før - igen aktive i 2020 med at få solgt juledekorationer til virksomheder i Hinnerup, Søften og Foldby.

Da de fleste andre aktiviteter i løbet af 2020 var blevet aflyst grundet Corona, var det en glæde, at aktiviteten med dekorationssalget sidst i oktober kunne gennemføres.

Brita Hørmann fra Dagmars Kilde fortæller, at man især glædede sig over endelig at kunne gøre noget for at samle penge ind til de gode formål. Der blev solgt 136 dekorationer, fremstillet hos 'Ideen fra Feen' i Askildrup, og det blev til et overskud på 9.950 kroner.

Dette beløb fordeles ved en donation til det nyåbnede børne- og ungehospice i Rønde, 'Strandbakkehuset' – det første børne- og ungehospice i Vestdanmark, og en donation til TUBA i Favrskov – en lokalafdeling af den selvejende institution TUBA, der tilbyder terapi og rådgivning til børn og unge af forældre med misbrug.

"Vi sender et tak til virksomhederne, der har støttet vores salg af juledekorationer, og dermed gjort det muligt at give videre til de gode formål," lyder det fra Brita Hørmann på vegne af Dagmars Kilde.

mj

Publiceret 15 January 2021 13:00