Sognepræst John Friis Løvschal.

Sognepræst John Friis Løvschal.

Præsteklummen:

 Tilgivelse er livgivende

"Undskyldningen skal til, for der indrømmer man, at man er skyldig, og først da kan man tilgives og modtage tilgivelse," skriver søgnepræst John Friis Løvschal blandt andet

Af
sognepræst John Friis Løvschal

Tilgivelse er slet ikke let. Det er hverken let at tilgive andre eller sig selv. Men hvorfor er det så svært at tilgive? Måske er det svært, fordi vi ofte tænker, at tilgiver vi, så skal vi også glemme, så skal begivenheden på en måde forsvinde ud i ingenting.

En af årsagerne til denne tankegang kan være, at vi i bibelen kan læse, at når Gud tilgiver, så er det væk for Gud, som en dråbe vand, der kastes i havet og ikke kan findes igen.

Vi kan umuligt lægge tingene helt væk, glemme det skete, og det skal vi faktisk heller ikke, for så bliver vi historieløse, og vi lærer intet af det skete. Ting bliver ikke ikke gjorte ved tilgivelse, men tilgivelsen ksla åbne for, at der ikke længere ligger noget og tynger forholdet, noget, der spærrer for at opbygge gode relationer.

Det her kan virke meget teoretisk, men vi hører gang på gang, hvordan der efterlyses undskyldninger for noget, der er gjort mod befolkningsgrupper. Undskyldningen skal til, for der indrømmer man, at man er skyldig, og først da kan man tilgives og modtage tilgivelse.

I Sydafrika nåede man ikke så langt som til, at man skulle bekende, hvad man havde gjort, så var man straffri, og man skulle så forsone sig med det gjorte, med hinanden, for at kunne leve dør om dør.

Det at forsone har dog et stort minus, for det kan virke som at trække på skuldrene og sige: Ja, jeg er skyldig, men jeg fortryder på ingen måde det, som jeg har gjort. Den kan være svær at sluge for den forurettede, dog kan man håbe, at man har lært af historien.

Gud ønsker, at vi fritages for byrden af det, som vi har gjort, derfor taler Gud om tilgivelse. Jesus har taget straffen ved at blive spottet, pint og korsfæstet. Overfor Gud er vi rene, straffen er udstået. Vi er tilgivet, byrden er væk. Det er livgivende.

Ja, det er livgivende, også fordi Gud dermed viser hver enkelt af os, at vi er så værdifulde, at Han ville tage vores straf, så vi er frikøbte. Når vi tror det, ved det, så bliver vi ikke så let krænket, for vi har værdi nok til, at vi kan tilgive, hvis skadesvolderen, krænkeren undskylder. Der er altså lys i vinterens mørke.

Publiceret 17 January 2021 06:00