Den nye direktør forventes at kunne tiltræde 1. april. Foto: Adobe Stock

Den nye direktør forventes at kunne tiltræde 1. april. Foto: Adobe Stock vegefox.com - stock.adobe.com

41 vil være direktør for Teknik og Miljø

"Det er altid positivt, når der er stor interesse for de stillinger, vi slår op," siger kommunaldirektøren

Job Hele 41 ansøgere håber at blive Favrskov Kommunes nye direktør for Teknik og Miljø. Det glæder kommunaldirektøren, Jan Kallestrup, at så mange finder det ledige direktørjob attraktivt.

"Det er altid positivt, når der er stor interesse for de stillinger, vi slår op. Stillingen som direktør for Teknik og Miljø byder på mange spændende og forskelligartede opgaver, der har stor betydning for kommunens udvikling nu og her og i fremtiden. Samtidig er det job med stor faglighed og mange samarbejdspartnere. Jeg er sikker på, at vi i det store ansøgerfelt kan finde den helt rigtige kandidat," siger Jan Kallestrup i en pressemeddelelse.

Ansættelsesudvalget har udvalgt de ansøgere, der inviteres til første samtale. Samtalerne fandt sted 10. februar og igen 23. februar.

Byrådet vil på et ekstraordinært byrådsmøde 25. februar udpege den nye direktør, som forventes at kunne tiltræde 1. april 2021.

csj

Publiceret 19 February 2021 14:00