Flemming Christiansen er glad for, at han nu kan tilbyde overnatning fra februar til september. Arkivfoto: CSJ

Flemming Christiansen er glad for, at han nu kan tilbyde overnatning fra februar til september. Arkivfoto: CSJ

Pøt Mølle opgraderer med fire værelser i sommerhalvåret

Fremover kan man få overnatning efter sin fest på Pøt Mølle

Af
Christina S. Johansen

Hammel Når gæster hidtil har spurgt restauratør Flemming Christiansen om mulighed for overnatning efter deres fest på 'Pøt Mølle, Frijsenborg Slotskro', så har svaret lydt: "Desværre, det har vi ikke mulighed for."

Men det er slut nu!

Fra februar til september har Flemming Christiansen nemlig fået forpagtningen på de fire værelser, som ligger i længen ud mod vejen.

"Det har jo egentlig været meningen, siden jeg overtog forpagtningen i 2018. Jeg vidste, at jeg på sigt gerne ville have værelser, men jeg ville se tiden lidt an først. Nu kan jeg så konstatere, at flere og flere spørger efter værelser, når de bestiller en fest," siger restauratøren.

Derfor er han også glad for, at det nu er lykkedes at lave en aftale med de jægere, som hidtil har haft værelserne.

Jægerne beholder fortsat råderetten fra september til februar.

"Sommerhalvåret er jo dér, hvor alle vores store begivenheder ligger - eksempelvis er der i år booket 18 bryllupper på nuværende tidspunkt - så det er en fin aftale, at jeg har sommeren, og jægerne overtager i vintermånederne," siger Flemming Christiansen.

Publiceret 01 March 2021 11:00