Præstegården i Voldum er eksempelvis omdannet til et nul-energi-hus, blandt andet ved solcelleanlæg, jordvarme og isolering. Pressefoto.

Præstegården i Voldum er eksempelvis omdannet til et nul-energi-hus, blandt andet ved solcelleanlæg, jordvarme og isolering. Pressefoto.

Favrskov går forrest og får nu andre til at rykke på sig

Favrskov Provstis klimarapport har inspireret andre provstier til at lave en lignende rapport i indsatsen mod CO2-udledning

Af
Anette Bonde

kirke Som tidligere nævnt i avisen har Favrskov Provsti som de første i landet fået udarbejdet en klimarapport, der beskriver hvordan man kan leve op til det nationale klimamål for 2030, nemlig en reduktion af klimaaftrykket med 70 pct. Den blev lanceret i december sidste år.

Biskop Henrik Wigh Poulsen fortæller nu, at andre provstier også er på vej med en lignende rapport. I hvert fald er det en dagsorden, der rejses i flere provstier, siger han.

"Favrskov er helt klar first-movers både her i stiftet og i folkekirken som sådan."

Eksempel til efterfølgelse

Favrskov Provstis klimarapport kom, inden en ny national folkekirkelig klimagruppe blev nedsat. Henrik Wigh-Poulsen skriver da også i indledningen til klimarapporten, at Favrskov Provstis rapport vil stå som et fornemt eksempel til efterfølgelse.

Han fremhæver netop dens tilgang til handling.

"Det gode ved Favrskov-rapporten er, at den begynder 'nedefra' i menighedsrådenes hverdag og ikke bruger en masse energi på store proklamationer."

Afventer genåbning

Provst Anders Bonde fortæller, at de nyvalgte menighedsråd fra efteråret 2020 allerede skulle have været i gang med at snakke konkrete indsatsområder. På grund af corona er dette imidlertid blevet forsinket. Provst Anders Bonde håber, at arbejdet kan komme i gang til maj.

"Så vi får et fælles afsæt for udrulningen i sognene i samarbejde med medarbejderne."

I forbindelse med udarbejdelse af klimarapporten blev der gjort status over CO2-udledningen. Det bliver fulgt til dørs med et CO2-barometer, så man kan følge det grønne aftryk fra 2021 til 2030.

Bro mellem folk og kirke

Ifølge Anders Bonde er både menighedsråd og personale særdeles positive overfor de grønne tiltag.

"Det er jo efterhånden en dagsorden, vi alle abonnerer på. Samtidig får folkekirken hermed en måde til at række ud mod det omgivende samfund, idet det bygger bro mellem folk og kirke."

En anden positiv gevinst i hans øjne er en højere biodiversitet i form af mere frodige kirkegårde, mere natur og mere grønt.

Ifølge klimarapporten vil olie- og gasfyr løbende blive udskiftet med varmepunper, der vil blive etableret solcelleanlæg, maskinparken vil blive udskiftet til eldrevne maskiner og køretøjer etc. Der er også overvejelser om, hvorvidt dele af de bortforpagtede jorde skal anvendes til andre formål end konventionel landbrug.

Flere klimatiltag allerede

I årenes løb er der allerede blevet foretaget flere klimatiltag. Den nye præstebolig i Lading er for eksempel bygget efter de nyeste klima-anbefalinger, og præstegården i Voldum er blevet omdannet til et nul-energi-hus, blandt andet ved solcelleanlæg, jordvarme, isolering og reduktion af beboelsesarealet. I Røgen valgte man for mange år siden at plante skov på kirkens jord.

Andre eksempler er en ny el-bil, som Kirken i Hinnerup har anskaffet til brug for graverne, når de skal køre mellem kirkerne. Og der blev etableret en varmepumpe i præstegården i Niær, da oliefyret skulle udskiftes.

Fakta

Klimarapport

Folkekirken Favrskov lancerede i december 2020 en klimarapport med kortlægning af kirkernes forbrug og med forslag til, hvordan sognene når i mål med 70 pct. reduktion af CO2-aftrykket.

Udgifterne forventes at blive 40-50 mio. kroner, og vil kunne indarbejdes i de løbende budgetter. Der er 35 sogne i provstiet.

Rapporten er udarbejdet i samarbejde med EnergiTjenesten og giver 36 forslag til CO2-reduktioner, især for bygningernes energiforbrug, indkøb og transport samt kirkens jorde (anvendelse).

Publiceret 07 March 2021 10:00