Motionister inviteres i år til 'En forårsklassiker i gudenådalen' i juni måned. Privatfoto

Motionister inviteres i år til 'En forårsklassiker i gudenådalen' i juni måned. Privatfoto

Cykelløb:

Forårsklassiker flyttes til juni

Motionscykelløbet "En forårsdag i Gudenådalen" rykkes på grund af corona

cykel Lions Club Hvorslev og Hammel Cykel klub har siden 2008 afholdt motionscykelløbet "En forårsdag i Gudenådalen", en forårsklassiker hvor motionister på alle niveauer kan få afprøvet dagsformen.

Løbet køres altid den sidste søndag i april, men på grund af corona-epidemien måtte det aflyses sidste år. Det var der også udsigt til i år, men Lions Hvorslev har i stedet valgt at flytte løbet til søndag 20. juni. På det tidspunkt håber man, at det er muligt at afholde et corona-sikkert løb, fortæller Kim Knudsen, Lions Hvorslev og Hammel Cykle Klub.

Kuperet terræn

'En forårsdag i Gudenådalen' køres i det kuperede terræn syd for Ulstrup. Starten går fra Ulstrup Skole hen mod den berygtede Daugbjergvej. En 600 meter stigning med otte pct. i snit og max på 14 pct. op gennem skoven til Amstrup, videre til Thostrup, Borridsø, Gerning og Stærkær og tilbage langs Gudenådalen ad Hagenstrupvej mod Ulstrup. Der kan vælges mellem 1, 2, 3 eller 4 omgange a 22,5 kilometer. Hver omgang er på 188 højdemeter.

De fleste kører på racercykel, men det er ikke et krav.

"Man må gerne køre på en almindelig cykel med cykelkurv eller en el-cykel. Det vigtigste er at deltage," siger Kim Knudsen.

MTB-rute

I 2019 fik man Ulstrup MT Bikes med ind som arrangør, og løbet er nu blevet udvidet med en MTB-rute. MTB ruten er cirka 5,3km og runder Amstrup sporet. Dog er de sværeste stykker fjernet, for at alle kan være med. MTB ryttere kan vælge imellem 3 og 5 omgange

Både dem der deltager på landevej og MTB vil have samme målstreg og der vil være tidtagning

Pølser og øl/sodavand er inkluderet i deltagergebyret og serveres i skolegården. Ifølge Kim Knudsen går snakken altid livligt efter et godt løb.

-ab

Publiceret 25 March 2021 14:00