Her er indehaveren

I begyndelsen af september vil Hadsten igen have en herretøjsbutik, nemlig i form af Tøjeksperten

Artiklens øverste billede
Bo Meyer åbner til september en Tøjeksperten, der hvor dametøjsbutikken Standard i dag ligger i Hadsten. Foto: CSJ

Butiksåbning Efter mere end 50 år som selvstændige går Lars og Beth Pedersen på pension til august. Dermed lukker de også dametøjsbutikken Standard på Søndergade i Hadsten. Lokalerne kommer dog kun til at stå tomme i en måneds tid. Herefter rykker 54-årige Bo Meyer ind og omdanner forretningen til en Tøjeksperten - altså en herretøjsbutik.

"Jeg glæder mig helt vildt, og jeg vil virkelig gøre mit bedste for at blive en del af byen," siger han og fortsætter:

"Det er også med en enorm ydmyghed og stor respekt, at jeg træder ind i de lokaler. Det, som Lars, Beth og deres personale har præsteret, er helt fantastisk. Jeg er også bevidst om, at nogle vil være kede af, at Standard lukker og vil mangle butikken. Men jeg kan ikke bare føre den videre, som den er - for jeg er jo ikke Lars og Beth. Til gengæld kan jeg tilføre byen noget nyt, noget som ikke er her i forvejen."

Kendt fra 'Huset Meyer'

Måske virker Bo Meyer bekendt på nogle. Både fordi han har boet i Hadsten de seneste to år, og ikke mindst fordi han i 15 år havde dametøjsbutikken 'Huset Meyer' i Temacentret i Hammel.

Senest har han i fem år været butikschef netop i en Tøjeksperten i City Vest i Brabrand.

Han fortæller, at beslutningen om igen at blive selvstændig opstod for fire-fem måneder siden.

"Jeg har jo stadig lysten til det selvstændige liv, så jeg begyndte at holde lidt øje med Hadsten by. Og så synes jeg jo, at det var lidt mærkeligt, at her slet ikke er en herretøjsbutik. Derfor besluttede jeg mig for, at hvis jeg kunne finde de rigtige lokaler på den rigtige beliggenhed, så ville jeg springe ud i det," siger Bo Meyer.

Han kontaktede Hadsten Handel med sin idé, og her spredte man ordet, således at det kom Lars og Beth for øre. I begyndelsen af året ringede Lars Pedersen derfor til Bo Meyer. Parterne nåede til en fin enighed, som passede dem begge: Bo Meyer overtager lokalerne 1. august og forventer så at kunne slå dørene op i begyndelsen af september.

Noget for alle

Tøjeksperten er Danmarks største herretøjskæde med 120 butikker i hele landet.

Butikken i Hadsten vil have de mærker, som man kender fra Tøjeksperten, men Bo Meyer fortæller, at man som franchisetager også har mulighed for at kunne sætte lidt sit eget præg på butikken.

En ting er i hvert fald sikkert, siger han:

"Der kommer en god bredde på kollektionen, så der burde være noget at komme efter for alle - både størrelses- og aldersmæssigt. Nu er det jo en lille by, så vi skal kunne tilbyde lidt af det hele."

Læs også

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.