Se, hvilken morgenstund

Artiklens øverste billede

Præsteklumme Der er noget med solen og lyset her i foråret på den nordlige halvkugle, som er så fantastisk vidunderligt. Som noget af det første om morgenen sætter jeg kaffen over, og bevæbnet med kaffekoppen i hånden vandrer jeg ind på mit kontor, sætter kaffekoppen fra mig på skrivebordet, og så ser jeg længselsfuldt ud af mine to mindre østvendte vinduer, der åbner op over til kirken.

Og mens jeg sidder der, så stiger solen op fra horisonten og sætter skoven, der ligger over Ulstrup, i brand. Næsten som den brændende tornebusk, der møder Moses, og som jo nok brænder, men dog uden at fortæres af ilden. Sådan lyses skoven op på mystisk vis, men hov, se nu stiger solen en anelse mere, men inden den gør sig helt fri af skovens trætoppe, så lægger den sig bag kirkens tårn, så at kirken nu ses i modlys med en lysende aura omkring sig, og så – endelig – stiger den op og er nu helt fri på himlen, og hvilket lys! Det nærmest strømmer ned over verden som et fluidum, man kan drikke, og jeg sidder der på mit kontor og kan slet ikke få nok af dette syn og dette lys.

Det er ikke uden grund, at solen gennem alle tider har haft en kæmpe betydning for mennesker. Den ligger derude i rummet og udsender sit lys, uden hvilket der ikke kunne være liv på jorden. Ved at jorden kredser om solen og roterer om sin egen akse, der hælder med 23,5 grader i forhold til solen, så er det, at årstiderne skifter, og foråret kommer, og vi får disse fantastiske solopgange, vi har længtes efter hele vinteren.

Mennesker har tilbedt solen som selve livets ophav og givet solen gudestatus, og det forstår man egentlig godt, men solen er jo dog – hvor fantastisk den end er – en skabning. Men tilfældigt er det ikke, at digterne har brugt solen som billede på Gud og det guddommelige. Vi synger Ingemanns salme "I østen stiger solen op," hvor solen går fra at være den synlige sol på himlen til at være et billede på Jesus, når vi i 7. strofe besynger Jesus som "Du soles sol fra Betlehem."

Og så er der også sangene fra Højskolesangbogen som f.eks. Benny Andersens "Se, hvilken morgenstund," hvor solen er rød og rund, og vi får at vide, at livet er ikke det værste, man har, og om lidt er kaffen klar, og det er et billede, jeg godt kan nikke genkendende til, mens jeg tager en tår kaffe og ser solen glide væk fra mine to små østvendte vinduer.

Læs også

Del artiklen