Hundelufter opdagede løbende tyve med favnen fuld
To mænd i fuld fart blev opdaget af kvinde
Politi To mørkklædte mænd med blandt andet en lampe under armen spurtede fredag aften kort efter klokken 22 afsted på Gl. Skanderborgvej i Farre. De kom ud fra et hus, hvor døren blev efterladt åben. Det noget anderledes syn mødte en kvindelig hundelufter, som alarmerede politiet.
En hundepatrulje blev sendt til stedet, oplyser Østjyllands Politi, som desuden fortæller, at det ikke lykkedes at finde hverken indbrudstyve eller tyvekoster.