Søften-virksomhed på vild vækstrejse

HPH Totalbyg er vokset fra 20 til over 150 medarbejdere siden 2014

Artiklens øverste billede
Djurs Kloakservice er kendt for en særlig orange farve på alt fra biler til markedsføring. HPH Totalbyg har opført virksomhedens nye bygninger, og Lindab har leveret en helt særlig port med orange striber. Her ses Anders Godsk fra Lindab (til venstre) og byggeleder Palle Simonsen fra HPH Totalbyg.

HPH Totalbyg, der holder til i industrikvarteret i Søften, er siden 2014 vokset fra 20 medarbejdere til over 150 medarbejdere. Netop i 2014 indgik entreprenørvirksomheden et samarbejde om porte med Lindab, og gode samarbejdspartnere har været afgørende for væksten, fremhæver HPH Totalbyg i en pressemeddelelse.

"Den vilde vækstrejse har kunnet ladet sig gøre, fordi virksomheden har holdt fast i gode samarbejdspartnere og leverandører, der leverer varen hver gang. Det kræver faglig forståelse og stor respekt for hinandens kompetencer at styre omfattende projekter hen mod det store fælles mål, der kort og godt er glade og tilfredse slutbrugere," siger Mikkel Westergaard, indkøbschef i HPH Totalbyg.

En af samarbejdspartnerne er som nævnt Lindab, og ifølge HPH Totalbyg er de to samarbejdspartnere gode til at klæde hinanden på til de fælles opgaver.

Lindab og HPH Totalbyg har mange fælles opgaver og store leverancer. HPH Totalbyg har i årets første måneder købt omkring 80 porte hos Lindab, der er tilpasset de enkelte projekter, men produceret efter en særlig norm for HPH Totalbyg.

"Dimensionerne er forskellige, da slutbrugerens behov er individuelle, men fælles for alle portene til HPH Totalbyg er høj finish, som understøtter byggeriets overordnede helhedsindtryk og kvalitet," fortæller salgskonsulent Anders Godsk fra Lindab.

jr

Læs også

Del artiklen