Corona situationen holder præste-ansøgere tilbage

For få ansøgere til den ledige præstestilling gør, at stillingen senere på året vil blive genopslået

Artiklens øverste billede
53-årige Sara Holt Andersen er ansat i et vikariat året ud. Pressefoto

kirke Menighedsrådene har fået biskoppens tilslutning til, at stillingen som ny sognepræst bliver genopslået. Ved ansøgningsfristens udløb var der to ansøgere, men menighedsrådet ønsker flere ansøgere at udvælge mellem.

Fra 1. maj og året ud konstitueres en præst i stillingen. På denne måde bliver det muligt at lave stillingsopslag, når forholdene igen normaliseres.

Sara Holt Andersen, som i øjeblikket har et vikariat i Laurbjerg-Værum-Ørum, ansættes i et vikariat året ud.

"Jeg glæder mig til at vikariere som sognepræst i Vejerslev, Aidt, Thorsø – og glæder mig til at lære folk nærmere at kende. Pandemien sætter begrænsninger, men det er heldigvis muligt at komme i kirken, at gå en tur med præsten eller snakke i telefon. Og der er også korte gudstjenester. Jeg ser frem til de stunder, vi kan have sammen," fortæller Sara Holt Andersen i en pressemeddelelse fra menighedsrådet.

Sara Holt Andersen er 53 år og bor i Voldum sammen med sin mand og datter - og deres hund, katte og høns. Tidligere har hun arbejdet som gymnasielærer og konsulent - og nu som præst.

Sara Holt Andersen har allerede overtaget undervisningen af årets konfirmander.

gs

Læs også

Del artiklen