Der kommer 26 nye parkeringspladser ved Hinnerup Station
parkering Parkeringspladsen ved Hinnerup Station bliver udvidet med 26 nye parkeringspladser i den sydlige del af p-pladsen, som bliver afspærret i forbindelse med anlægsarbejdet, der begynder tirsdag 20. april og varer frem til sommer.
Afspærringen medfører, at der under hele anlægsperioden vil være færre p-pladser til rådighed end normalt.
I hele perioden vil det fortsat være muligt at benytte el-delebilen fra Aura.
Favrskov Kommune oplyser på sin hjemmeside, at projektet forventes afsluttet ved udgangen af juni 2021.
jr