Hadsten Gade Grand Prix aflyst i år

Corona sætter igen i år en bremse for det traditionsrige cykelgadeløb i Hadsten, som ikke nødvendigvis skal fortsætte i Hadsten

Artiklens øverste billede
Kasper Asgreen (med blå trøje og hvid hjelm) var en af de store profiler og blev nummer 2 ved det seneste Hadsten Gade Grand Prix i 2019.

Hammel Cykle Klub har for andet år i træk aflyst det årlige cykelgadeløb i Hadsten på grund af corona. Det har været svært at finde en dato for afholdelse af løbet i år, og den fortsatte usikkerhed omkring corona har gjort udslaget for, at cykelklubbens bestyrelse igen i år har valgt at aflyse det populære cykelløb, som igennem årene har præsenteret de bedste danske cykelryttere og absolutte verdensstjerner som Tour De France-vinderne Lance Armstrong og Chris Froome.

"Vi kan ikke sikre hverken økonomisk eller sportsligt at lave den folkefest, vi gerne vil," fortæller Hammel Cykle Klubs formand Lars Toft Pedersen og uddyber:

"Vi skal allerede nu indgå aftaler med underleverandører til toiletter, telte, lys og lyd med mere, lave aftaler med ryttere og en række sponsoraftaler. Arbejdet skal gøres nu, og der er en usikkerhed i forhold til gennemførelsen, og hvis der ikke må komme publikum, bliver det ikke en folkefest, og så får kommunen ikke det ud af det, som den skal."

Hadsten Gade Grand Prix afvikles i samarbejde med Favrskov Kommune og kunne ikke afvikles i samme skala uden økonomisk støtte fra kommunen. Aflysningen ærgrer borgmester Nils Borring, som dog har forståelse for beslutningen.

"Det er endnu et arrangement i en række af mange andre, som lider under corona, og det er ærgerligt. Vi bruger det som en social event for borgerne og har gjort det gratis, ligesom folk kommer langvejs fra. Der er lavet et godt koncept for cykelløbet, og det er noget, folk godt vil tage hjemmefra for at opleve," siger Nils Borring (S).

Måske i Hammel

Cykelklubbens formand oplyser samtidig, at den nuværende løbsledelse trænger til en pause, men at Hammel Cykle Klub fortsat gerne vil lave gadeløb i Favrskov Kommune.

"Der skal nye kræfter til, og nogle har ytret ønske om at gentænke løbet og måske afholde det i Hammel. Som cykelklub lytter vi til de frivillige medlemmers input til løb og er optaget af at lave et rigtigt godt cykelløb, og vi er åbne for at gøre det på en anden måde. Det er noget, kommunen skal inddrages i, og det er også muligt at fortsætte traditionen med at holde det i Hadsten," siger Hammel Cykle Klubs formand Lars Toft Pedersen.

"Vi har medlemmer i hele Favrskov plus omegnskommunerne, men hovedvægten af medlemmerne er fra Hammel og har en forkærlighed for byen, hvor der tidligere har været gadeløb," siger formanden.

Der ligger ikke nogen fast aftale mellem Hammel Cykle Klub og Favrskov Kommune om at arrangere gadeløb i 2022, men kommunen har stadig det afsatte beløb til årets cykelløb, der altså ikke bliver til noget, og borgmesteren er klar til at gå i dialog med cykelklubben om at fortsætte samarbejdet. Han er dog umiddelbart lidt skeptisk overfor at flytte løbet fra Hadsten, hvor det er blevet kørt lige siden det første løb i 1993.

"Hadsten Gade Grand Prix har et godt ry og omdømme, og selvom jeg også godt kan huske gadeløb i Hammel, vil det ikke blive det samme. I hvert fald ikke fra starten, når der skal stables noget nyt på benene, men nu går vi i snak med klubben," siger borgmester Nils Borring.

En succes

Gadeløbet i Hadsten blev sat i verden af Jesper Tikiøb, der med undtagelse af et par år arrangerede det fra 1993 til 2016.

I 2017 overtog Hammel Cykle Klub Hadsten Gade Grand Prix fra Jesper Tikiøb og fortsatte samarbejdet med Favrskov Kommune.

Samarbejdet med kommunen har været godt, fortæller cykelklubbens formand, og gadeløbet har været en succes både sportsligt og økonomisk, og for alle, der elsker cykelløb.

"Vi lægger mange kræfter i løbet og er rigtig glade for resultatet, men vi laver det ikke for at tjene penge, men fordi vi kan lide cykling," siger Lars Toft Pedersen og tilføjer, at cykelklubben på den anden side heller ikke vil sætte penge til på at arrangere gadeløbet.

"Der skal være en balance i tingene."

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.