Fire unge fra Favrskov klar til at forme Region Midtjylland

Sammen med andre unge er de på en dannelsesrejse for at blive klædt på til opgaven.

Artiklens øverste billede

Projektet ’Samfundsformerne’ er unge mellem 18 og 25 år, der ønsker at medvirke til at forme den regionale politik og dermed det samfund, de er en del af.

19. august tog de første 38 unge af sted på 72 timers ’dannelsesrejse’ til Weimar i Tyskland for at lære hinanden, de regionale udfordringer og de demokratiske grundsten at kende. De fire af dem er fra Favrskov nemlig Alberte Lindhardt Krabbe, Frida Spørring, Karen Kjølby Eika og Laura Gregersen.

’Samfundsformerne’ er et nyt projekt, hvor regionsrådet ønsker at samarbejde med de unge om de dagsordner, de unge ser som vigtige. Emnerne kan være alt fra sundhed og psykiatri til miljø, klima, kollektiv transport, kultur og uddannelse.

Målet med ’Samfundsformerne’ er dels at give de unge viden og værktøjer til at få deres perspektiver og tanker på dagsordenen i den regionale politik, dels et politisk ønske om at regionen forpligter sig til rent faktisk at lytte til de unge, når der lægges strategier og udformes politikker.

gs

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen