Røde Kors indsamling: Se resultaterne i Favrskov

Indsamlere fik fin modtagelse rundt omkring i Favrskov og indsamlede 149.600 kr.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto

Røde Kors Favrskov er stolt over årets indsamlingsresultat i Favrskov. Resultatet blev på 149.600 kr., mens resultatet på landsplan blev 15.500.00 kr. Det fortæller foreningen i en pressemeddelelse.

Resultatet for de forskellige byer er: Hammel 10.610 kr., Langå 17.575 kr., Hinnerup 32.286,50 kr., Thorsø-Ulstrup 33.897,50 kr. og Hadsten 55.231 kr.

»På trods af tunge regnbyger kom indsamlerne i Favrskov glade tilbage, efter at være modtaget af mange søde mennesker, som lukkede op,« fortæller Margit S. Larsen, formand for Røde Kors Favrskov, der takker alle, som har støttet indsamlingen enten som giver eller som indsamler.

I Hadsten har der været et flot samarbejde med både Favrskov Gymnasium og Hadsten Højskole. Begge steder var der lokale ambassadører, som hjalp med at finde mange indsamlere.


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Favrskov direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Lokalavisen Favrskovs nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Favrskov på listen og tryk tilmeld.
d

gs

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen