AMEA sigter mod toppen af poppen
AMEAs første professionelt indspillede sang og video er ude
”Jeg har for travlt til dit bullshit. Når du taler, er alt jeg hører bla bla bla,” sådan lyder den danske oversættelse af omkvædet i AMEAs nye sang ’Busy’, som hun for første gang nogensinde har fået lavet en professionel musikvideo til.
Videoen er set 3000 gange på YouTube de første 20 dage. Det glæder det 22-årige stjernefrø, der er opvokset i Thorsø, men i dag bor i Aarhus C.
Ærlige sange fra singer/songwriteren AMEA
”Det er super fedt at få noget professionelt ud, som folk kan høre og se. Det var dog vildt grænseoverskridende at lave musikvideoen, men også megafedt og virkelig sjovt at prøve. Jeg synes også, at det er blevet et godt produkt, som viser noget af det, jeg gerne vil repræsentere: Farver, glimmer, energi og selvtillid,” siger AMEA, hvis borgerlige navn er Emma Amalie Jensen.
Er AMEA fra Thorsø den nye Beyoncé eller Medina?
”Det var ellers lidt særlige omstændigheder, videoen blev lavet under. Jeg fandt nemlig ud af, at jeg ville sende en ansøgning til Reeberbahn Festival, og derfor skulle jeg bruge en musikvideo hurtigt. Så alt blev filmet på én dag. Samlet set gik der kun en uge, så var sangen indspillet, og videoen lavet,” fortsætter hun.
”Sangen handler om min farfar, der drak flere øl end han gik ture”
Sanne, Lis, Aura, Barbara og Sko/Torp spiller i slotsparken
Drømmer om pladekontrakt
Udgivelsen af ’Busy’ på et mere professionelt plan er den foreløbige kulmination på et år, hvor Emma Amalie Jensen har helliget sig musikken i håbet om at kunne drive det vidt.
”Drømmen er, at det her vil lykkes på et stort plan, så jeg kan få en karriere, og jeg vil kunne turnere rundt i ind- og udland. Jeg drømmer bare om, at mange har lyst til at høre min musik, og jeg håber, at nogen vil hjælpe mig videre,” siger den unge sangerinde, som netop arbejder hen imod at få sig en pladekontrakt.
”Så vil jeg kunne koncentrere mig om det, jeg er god til nemlig at synge og skrive sange. Lige nu styrer jeg jo selv alt omkring mit projekt,” forklarer AMEA, der for at få brød på bordet, mens drømmen afprøves, arbejder som lærervikar på en skole og som handicaphjælper på et bosted.
Nicklas Sahl fra Hadsten vinder stor musik-pris
Hele Thorsø i ryggen
Emma Amalie Jensens opvækst i Thorsø var som sådan ikke præget af musik. Alligevel begyndte hun meget tidligt at skrive sange - helt ned til 4-5 år med mor som pennefører.
Men det der med at synge foran andre kom først relativt ”sent” ind i Emma Amalies liv.
”Det var først til en musical i syvende klasse, at det blev italesat, at jegfaktisk kan synge,” fortæller Thorsø-pigen.
På samme tid lærte hun at spille guitar, og derfra var hun meget ude at spille.
”Det kan godt være, at Thorsø er verdens mindste by, men nogle personer har været gode til at tage mig under vingen og få mig op på en scene.
Og jeg synes jo, at det var så fedt at stå der - selvom alt, jeg har leveret, absolut ikke har været lige godt,” siger hun og griner - før hun tilføjer, at hjembyen støtter godt op om hende:
”Jeg har virkelig hele Thorsø i ryggen. Den stærke opbakning gør mig stadig helt rørt. Mange følger mig og har gjort det fra begyndelsen. Det er bare megafedt.”
Stærk pop med kant
Selvom Emma Amalie også dengang elskede at stå på scenen, stod det ikke bøjet i neon for hende, at det var denne karriere, hun skulle jagte. Troen på, at sang faktisk kunne være en levevej, er nemlig relativt ny. Faktisk kun et år gammel.
”Altså tanken har nok altid været der, men derfra er der alligevel et stykke til at tage springet fuldt ud og tro på, at det her kan lade sig gøre. Det kræver meget bevidste valg at satse på den her branche, for hvis man kun vil det halvt, så kommer man ingen vegne,” siger sangerinden.
Det seneste år er derfor gået med at spille en masse koncerter og skrive nyt materiale.
Desuden har AMEA brugt en del tid på at finde sin stilart. Det er endt ud i stærk pop med kant og klare r’n’b-vibes med nogle tunge beats.
”Jeg kan godt lide, når min musik går lidt over grænsen og provokerer en smule - det må gerne trykke lidt på folks
knapper,” siger Emma Amalie Jensen, som nu glæder sig til, at coronaen slipper taget, så
hun og hendes nye band kan komme ud at spille koncerter igen.