Nu er svigerdatteren ved roret i minlillebutik
Josefine Mikkelsen kan fremover skrive selvstændig på sit cv. Hun har nemlig overtaget minlillebutik i Hammel fra sine svigerforældre
Mode- og livsstilsforretningen ’minlillebutik’ på Østergade i Hammel har lavet et generationsskifte.
Karen Skytthe og Leo Hjulmann har således givet stafetten videre til deres svigerdatter Josefine Mikkelsen, som altså dermed pludselig er blevet selvstændig.
”Det har været en spændende og lærerig process pludselig at skulle være selvstændig - og så lige her under coronaen. Jeg mig godt rustet, selvom der selvfølgelig er mange ting jeg stadig skal lære. Og så bliver det da en helt ny verden at skulle være chef,” fortæller den snart 28-årige kvinde.
Skiftet skete ved indgangen til juli.
”Ny” butik med børnetøj og legetøj
En lille ny på vej
Josefine Mikkelsen er langt fra noget nyt ansigt i forretningen. Faktisk har hun været med fra begyndelsen for fem et halvt år siden.
”Leo og Karen har ikke været så meget i butikken, så på den måde har jeg været ansigtet ud ad til,” forklarer Josefine Mikkelsen, som har arbejdet i butik siden hun var 13 år gammel.
”Jeg er så uddannet i Buksen i Randers Storcenter for syv år siden. Dengang havde jeg da ikke lige tænkt, at jeg sådan ville få muligheden for min egen forretning,” siger butiksejeren med et smil.
Vil skabe super kemi i Hammel Handel
Hun har planer om at fortsætte fortretningen i nogenlunde samme stil som i dag. Så ud over et par nye mærker og det faktum at hun ikke længere vil føre herretøj så vil man som kunde nok ikke bemærke ejerskiftet.
”Jeg vil gerne udvikle webshoppen noget mere. Den brænder jeg nok mere for end Leo og Karen, Men selve butikken skal stadig have lidt af hvert, som man kan gå lidt på opdagelse i. Sådan at hvis man ikke bliver fristet af det ene, så gør man det nok af det andet,” siger Josefine Mikkelsen.
Og en ting er sikkert hun får nok at se til med det nye ansvar, for som den efterhånden store bule på Josefines mave afslører, så gør en lille pige desuden sin entre til august. Derfor er der da også ansat en barselsvikar.
Josefine Mikkelsen har derudover en søn på tre år og bor altså med Leo og Karens søn i Foldby.
Politi søger vidner til indbrud og computertyveri i Hammel i nat
Kommer ikke til at kede sig
Minlillebutik i Hammel er faktisk den ene forretning af to med samme navn - den anden ligger i Lønstrup i Nordjylland og den driver Karen Skytthe og Leo Hjulmann selv videre. Desuden har parret Blomsterbinderiet i Markusminde - et gartneri med sukkulenter og sammenplantninger.
”Så vi har stadig masser at give os til,” siger Leo Hjulmann og Karen Skytthe fortsætter:
”Ja, vi kommer absolut ikke til at kede os - vi har jo altid været iværksættere.”
Ny præsident i Hammel Rotary Klub
Søndervangsskolen får masser af blomster
Farvelæg selv byens butikker