Tøjbutik er gået konkurs: »Der er ikke andre udveje«

»Det er svært at indse, at det er her, vi er,« siger tøjbutiks-ejeren.

Artiklens øverste billede
Foto: CSJ

Kassen er tom, og indehaveren af tøjbutikken Wüpp i Østergade i Hammel har set sig nødsaget til at begære forretningen konkurs.

Det sker dagen efter, at en anden af Østergades forretninger meddelte sin lukning, nemlig Café Måms.

Wüpp, som i begyndelsen hed minlillebutik, åbnede 1. juli 2020. 11 måneder senere skiftede den navn til Wüpp efter indehaveren, Josefine Rohde Wüpper Mikkelsens, efternavn.

»Jeg startede forretningen op få måneder, før landet lukkede ned på grund af corona. Allerede dér pressede vi likviditeten, og det har været svært at komme efter. Nu er likviditeten igen presset, og Wüpp har ikke nok at stå i mod med til at komme igennem de her tider,« siger ejeren.

Har forretningen manglet kunder?

»Altså der kan selvfølgelig altid være flere, men jeg synes faktisk, at butikken har haft okay stor opbakning lokalt. Men eksempelvis har nogle leverandører sat avancen ned, så vi tjener mindre på deres produkter. Derfor skal vi sælge mange flere styk for at opretholde omsætningen. Og vores salg er faktisk næsten det samme, men vi tjener altså bare mindre på hvert salg,« fortæller Josefine Rohde Wüpper Mikkelsen, som oplever mindre og mindre salg i sin fysiske butik, men mere salg i online-versionen.

»Det er klart bare udfordrende at have en fysisk butik i dag. Derfor skal opfordrigen også lyde endnu engang: Brug nu de lokale butikker,« fortsætter hun.

Hårdt men lettet

Det er en tydeligt berørt Josefine Rohde Wüpper Mikkelsen, der fortæller om sin butiks konkurs.

»Det er svært at indse, at det er her, vi er, men der er ikke andre udveje. Det er en mega hård tid,« siger hun.

Josefine Rohde Wüpper Mikkelsen håber at kunne finde en løsning, så Wüpp kan fortsætte. Lykkes det ikke, har butikken sidste åbningsdag kort før jul. Foto: CSJ

Hun vælger selv at rette henvendelse til Lokalavisen Favrskov for selv at lægge kortene på bordet.

»Historien skal jo nok komme ud, og så vil jeg hellere sætte mine egne ord på. Faktisk er jeg lidt lettet, fordi det jo er noget, jeg har gået og puttet med i et stykke tid. Det er rart at kunne begynde at tale åbent om det.«

Butikken står til at lukke kort før jul, hvis det altså ikke lykkes Josefine Rohde Wüpper Mikkelsen at finde en løsning.

»Enten i form af at en udefra køber det hele, eller at vi selv kan rejse nok penge til at købe selskabet tilbage igen. Det venter vi svar på lige nu. Jeg håber på sidstnævnte løsning,« siger hun.

»Vi prøver. Det er alt jeg kan sige. Og drømmen lever stadig.«

Derfor foreslår hun også kunder med gavekort og tilgodesedler at gemme dem til efter nytår, men man kan naturligvis også gøre krav til advokaten.

Hvis det lykkes at genåbne Wüpp, tror du så, at det vil gå anderledes godt derefter?

»Der er ingen tvivl om, at jeg har lært meget undervejs. Jeg var ny i gamet i forhold til at drive forretningen. Det vil jeg sørge for at hente mere hjælp og sparring til.«

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.