Lilleåmarked gav rekordoverskud

»Mange gæster, godt vejr.« Det er den korte version af Lilleåmarkedets succes i år. Markedet lavede 236.000 kroner i overskud. Pengene doneres til humanitære formål.

Artiklens øverste billede
Solen bagede ned over årets Lilleåmarked. Arkivfoto: CSJ

I en bagende sol og temperaturer på op mod 27 grader fandt årets Lilleåmarked i Hadsten sted.

Om det var det gode, varme vejr eller de to års corona-pause, som fik folk til at flokkes til markedet, skal vi lade være usagt, men faktum er, at rigtig mange lagde vejen forbi, og det kan aflæses i årets overskud.

Kassen er gjort op og viser et imponerende overskud på 236.000 kroner. Normalt ligger overskuddet på 150.000-175.000 kroner, fortæller Henning Bertelsen, formanden for Lions Lilleåmarkeds-udvalg.

»Vi havde lige klub-møde i går. Der var der en, som sagde, at han ikke kunne huske, at vi har lavet så stort et overskud i hvert fald de seneste 25 år,« siger Lilleåmarkeds-formanden.

Rekordoverskuddet skal endda ses i lyset af, at markedet har oplevet stigende udgifter over hele linjen til leje af materiel, el, indkøb af drikkevarer og så videre.

En travl Henning Bertelsen under årets marked. Arkivfoto: CSJ

Mange gæster. Godt vejr

Spørger man Henning Bertelsen, hvad det flotte resultat skyldes, lyder den korte version:

»Mange gæster. Godt vejr.«

Mon ikke at det alsidige program, som Lions og Lilleåmarked lagde for dagen, også har bidraget til at hive lidt mønter op af folks lommer.

Et af de nye tiltag var en ungdoms-fest lørdag aften med DJ og musikeren Jimillian. Det var en succes og noget, som Lions planlægger at gentage, med ny musiker naturligvis.

»Som en anden sagde til mødet i går: Jeg anede ikke, at der var så mange unge mennesker i Hadsten,« siger Henning Bertelsen.

På programmet i år var også fredgasunderholdning med Stig Rossen og Vennerne samt Mercury Band – i et fyldt telt.

»En sikker succes,« lyder meldingen om den del.

Stig Rossen og Vennerne fredag aften. Arkivfoto: Lykke Laursen.

Desuden var der som altid tivoli og kræmmere. Faktisk samme antal kræmmere, som der plejer at være, på trods af at andre markeder har meldt om tilbagegang, oplyser Henning Bertelsen.

Overskud gives væk

De 236.000 kroner skal nu gives væk til humanitære formål, primært helt lokalt. Enten ved at folk selv søger en donation, eller ved at Lions finder nogle godgørende formål.

Lions Club har allerede doneret 20.000 kroner til julehjælp i Favrskov Kommune, ligesom plejehjemsbeboerne som altid kan forvente en julegave.

Det glæder Lilleåmarkeds-formanden, at der atter er penge i kassen at dele ud af:

»Nu har vi haft to år uden mulighed for donationer, så det er er dejligt, at vi har penge til det nu.«

Godt gang i tombolaen. Arkivfoto: CSJ

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.