Vedtaget i byrådet: Nyt stort boligområde i Hammel

Artiklens øverste billede
Det nye boligområde nord for Hvedebakken i Hammel. Foto: csj

Der bliver nu sat gang i byggemodningen af et nyt boligområde på 15 hektar med 56 parceller og to områder med rækkehuse nord for Hvedebakken i Hammel.

Boligområdet er det tredje og sidste boligområde i lokalplan 324, ’Boligområde i Vadsted’, der samlet set kommer til at bestå af næsten 200 nye boliger.

Anders G. Christensen (V) udtrykte på byrådsmødet, hvor byggemodningen blev vedtaget, bekymring for, at kommunen ikke ejer mere byggejord i Hammel, hvor det går stærkt med grundsalget. Han opfordrede derfor borgmesteren og byrådet til at sætte gang i processen med at erhverve jord, som kan være en langsommelig proces.

Borgmester Nils Borring oplyste, at der nu kun mangler at blive solgt to grunde i den første udstykning af Hvedebakken. Borring erklærede sig samtidig enig i, at der skal tænkes fremad med hensyn til at erhverve jord til parcelhuse.


jr

Læs også

Del artiklen