Stil spørgsmål til Erling, Bo og Nicolais politik

Har du spørgsmål til Nye Borgerlige, Samlingspartiet eller Liberal Alliance i Favrskov Kommune?

Artiklens øverste billede
Fra venstre Erling Høj Sørensen, Bo Berger og Nicolai Wang er spidskandidat for henholdsvis Nye Borgerlige, Samlingspartiet og Liberal Alliance til kommunevalget i Favrskov.

Lokalavisen bringer i den kommende måned interviews med spidskandidaterne for de 10 partier, der stiller op til kommunalvalget tirsdag 16. november i Favrskov Kommune.

Tanken er at blive klogere på partiernes politik, og hvad man kan forvente, de vil arbejde for i den kommende byrådsperiode fra 2022 til 2025. I den forbindelse vil vi meget gerne have input fra vores læsere til spørgsmål til partierne, som man kan sende til Lokalavisen på redaktion.favrskov@lokalavisen.dk.

I næste uge har vi fokus på tre partier, der ikke er repræsenteret i det nuværende byråd: Nye Borgerlige, Samlingspartiet og Liberal Alliance. Så hvis du kunne tænke dig at spørge deres spidskandidater Erling Høj Sørensen, Bo Berger og Nicolai Wang om noget, skal du snarest muligt sende dem til avisen.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen