Nye Borgerlige: Borgernes penge har det bedst i borgernes lommer

Nye Borgerlige ønsker en langsigtet plan for udviklingen af de fire hovedbyer i Favrskov Kommune.

Artiklens øverste billede
Erling Høj Sørensen er Nye Borgerliges spidskandidat til kommunalvalget. Pressefoto

Hvordan adskiller Nye Borgerlige sig fra de andre borgerlige partier i Favrskov?

»Vi går ind for mere frihed til den enkelte og går ikke ud i valgkampen og lover det ene og andet. Borgernes penge har det bedst i borgernes lommer, og vi skal lytte til borgerne, hvad der er behov for i forhold til trafik og boliger med videre.«

Sådan lyder det fra Nye Borgerliges spidskandidat Erling Høj Sørensen til kommunalvalget i Favrskov.

Partiet har fokus på den offentlige trafik i kommunen, men ønsker ikke flere busruter for enhver pris.

»Vi skal gentænke busdriften, og nogle steder er det ikke rentabelt med kollektiv trafik. Her kan man måske i stedet tilbyde flextrafik, som skal være for alle, også studerende og ældre,« siger Erling Høj Sørensen.

Byplanlægning

I forhold til byplanlægning ønsker Nye Borgerlige lavet en masterplan for de fire hovedbyer, Hinnerup, Hadsten, Hammel og Ulstrup, der rækker 20-30 år frem.

»Så kender man fremtiden og kan planlægge ud fra det. Det skal gennemtænkes, og der skal være plads til både ældreboliger, ejerboliger og lejeboliger,« siger spidskandidaten.

Han bor selv i Hinnerup og er langt fra imponeret over det lokale butikstorv.

»Når butikkerne lukker om aftenen, er der dødt, og det kunne have været indrettet meget anderledes med boliger og erhverv i højden,« siger Erling Høj Sørensen og tilføjer, han ikke taler om skyskrabere.

I båd med LA og DF

Nye Borgerlige har til kommunalvalget i Favrskov indgået valgforbund med Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. Et valgforbund er et valgteknisk samarbejde mellem flere partier, hvis stemmer lægges sammen og regnes som ét parti, når mandaterne i første omgang fordeles. Herefter fordeles valgforbundets mandater internt ud fra fordelingen af stemmer.

Partier indgår typisk valgforbund for at undgå stemmespild. I Favrskov skal der omkring 1.000 stemmer til for at komme ind i byrådet, og mange af de mindre partier får normalt under 1.000 stemmer. Men ved at indgå valgforbund kan de måske alligevel komme ind i byrådet med færre end 1.000 stemmer, og hvis de ikke kommer ind, går stemmerne til de andre partier i valgforbundet.

»Vi er gået i valgforbund med LA og DF for ikke at spilde blå stemmer. Det er de partier, der ligner os mest,« siger Erling Høj Sørensen.

Hvis Nye Borgerlige bliver repræsenteret i byrådet, vil partiet pege på en borgerlig borgmesterkandidat, det vil sige Venstres Birgit Liin eller Det Konservative Folkepartis Lars Storgaard.

Nye Borgerlige blev stiftet i 2015 af Pernille Vermund og Peter Seier Christensen og blev valgt ind i Folketinget med fire mandater i 2019. Siden da er partiet gået voldsomt frem i meningsmålinger og står til at blive over dobbelt så store.

Ved kommunalvalget i 2017 stillede Nye Borgerlige op med lokalformand Benny B. Jensen som eneste kandidat og fik 167 stemmer, hvilket ikke var nok til valg. Han stiller op igen sammen med Hanne Gram og Erling Høj Sørensen.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.