Enhedslisten: Kommunen skal stille krav om bæredygtige byggerier

Favrskov Kommune kan og skal gøre meget mere for den grønne omstilling, mener Enhedslisten.

Artiklens øverste billede
Thake Fogh Cordt er ny spidskandidat for Enhedslisten til kommunalvalget i Favrskov. Partiets nuværende byrådsmedlem Bodil Kvistgaard Olsen er nummer to på listen. Pressefoto

Der er masser at tage fat på, og det går alt for langsomt med den grønne omstilling i Favrskov Kommune. Det mener Enhedslisten, som vil sætte klimaindsatsen øverst på den lokalpolitiske dagsorden.

»Klimarådet peger på, at kommuner virkelig kan gøre en forskel ved at stille krav om, at anlægsbyggerier skal være bæredygtige. Vi har også stadig kommunale oliefyr rundt omkring i Favrskov, og vi har udskudt puljen til at vedligeholde kommunale bygninger energimæssigt. Der er mange små og store ting, vi kan gøre noget ved, og vi er meget langt fra målet,« siger Enhedslistens spidskandidat til kommunalvalget i Favrskov, Thake Fogh Cordt.

Bæredygtigt byggeri

Enhedslisten har stemt nej til de seneste byggemodningssager i byrådet, fordi der efter partiets mening ikke stilles nok krav til at bygge bæredygtigt. Det har fået andre partier til at kritisere Enhedslisten i Favrskov for at være imod al udvikling.

»Vi vil ikke stoppe alt nyt, men vi vil have en ordentlig klimavurdering af projekter og kigge på, hvordan vi kan reducere klimaomkostningerne. Vi skal tænke klima ind i infrastrukturen fra starten, også når det gælder erhvervsgrunde, hvor det vil være hensigtsmæssigt at tage en dialog med virksomheder, der kommer hertil, og gøre det nemt for dem at være grønne ved for eksempel at sikre dem mulighed for at installere solceller på taget,« siger Thake Fogh Cordt.

Enhedslisten mener, at Favrskov burde kigge til andre kommuner for at tage ved lære af, hvordan de reducerer klimaaftryk og har sat gang i den grønne omstilling.

Venstrefløjspartiet vil desuden gøre den kollektive bustrafik gratis i Favrskov Kommune.

»Det giver ikke rigtig mening i en kommune på størrelse med vores at have et billetsystem. Det koster næsten lige så meget at drive billetsystemet, som vi får ind i indtægter, så det bliver bare en barriere for de unge og ældre.«

Nej til budget

Enhedslisten har desuden gjort sig bemærket ved som det første parti i flere år at stemme nej til årets budget. Det skyldes ifølge Thake Fogh Cordt, at Enhedslisten ikke har tillid til, at de andre partier vil trække i den ”rigtige” retning i forhold til klima og det økonomiske pres på børn og unge og handicappede.

»Som vi ser det, er der ikke noget i budgettet, der peger på løsninger, og hvis vi ikke ændrer tingene, så står vi i den samme situation eller værre næste år. Det er den samme gammeldags tilgang til økonomistyring, hvor man ikke prioriterer forebyggelse og hurtig hjælp til udsatte borgere.«

»Vi har en oplevelse af, at Socialdemokratiet læner sig tilbage og håber, regeringen kommer med flere penge, mens de borgerlige vil løse problemerne ved at sælge flere byggegrunde. Begge dele er uholdbart. Hvis vi skal stemme for budgettet, skal det pege fremad med løsninger både for borgere og klimaet,« siger Thake Fogh Cordt.

Enhedslisten er i valgforbund med SF og Det Radikale Venstre. Det betyder, at hvis et eller flere af partierne ikke får nok stemmer til at komme ind i byrådet, så går deres stemmer til de andre partier i valgforbundet og kan være med til at sikre dem en plads i byrådet.

»Vi er primært i valgforbund for at sikre grønne stemmer. Hvis nogen ikke kommer ind, så kan de andre løfte klimadagsordenen,« siger spidskandidaten for Liste Ø.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.