Birgit kæmper for sundhed og imod rygning og overvægt

Sygeplejerske gennem 45 år kæmper nu for sundhed i regionsrådet i Region Midtjylland.

Artiklens øverste billede
Birgit Marie Christensen fra Hammel genopstiller til regionsrådet for Socialdemokratiet. Pressefoto

For fire år siden blev Birgit Marie Christensen fra Søften valgt ind i regionsrådet i Region Midtjylland for Socialdemokratiet. Hun er uddannet sygeplejerske og har arbejdet som sygeplejerske i 45 år fra 1975 til 2020, hvor hun gik på pension. Arbejdet som sygeplejerske giver særlig god mening i forhold til regionsarbejdet, for sundhedsvæsenet udgør langt størstedelen af regionernes opgaver. Og det er ikke bare brok, når sygeplejerskerne strejker og er utilfredse med deres arbejdsforhold, understreger den mangeårige sygeplejerske.

»Fra jeg begyndte som sygeplejerske og til nu, har man fået forfærdelig mindre tid. De har virkelig travlt – det er ikke bare pjat,« siger Birgit Marie Christensen, der har gode arbejdsforhold i sundhedsvæsenet som en af sine mærkesager.

»Det er svært at skaffe personale, men jo bedre arbejdsforhold jo hurtigere kan man få ansat folk,« siger socialdemokraten, som genopstiller til regionsrådsvalget, der afholdes sammen med kommunalvalget tirsdag 16. november.

Behandling i eget hjem, tobak og overvægt

Birgit Marie Christensen sidder i Sundhedskoordinationsudvalget, som spiller en central rolle i at styrke samarbejdet mellem regionens hospitaler, kommunerne og praksissektoren.

»Senest har vi vedtaget, at man kan få intravenøs behandling i eget hjem, for eksempel antibiotika, så man slipper for at ligge på hospital i flere uger eller skulle rejse frem og tilbage til sygehuset flere gange dagligt. Vi har lavet en aftale, så regionen betaler, men kommunerne udfører opgaven. Det er godt for alle, unge som gamle« siger Birgit Marie Christensen og fortsætter:

»Vi arbejder også på at få færre unge mennesker til at ryge og har været med til at sætte prisen på cigaretter op. Når man er 16 år, tænker man ikke på, at man får kol og andre lungesygdomme, når man bliver ældre.«

»Lige nu samarbejder vi desuden med kommunerne og de praktiserende overlæger om at få børn og unge til at bevæge sig mere. Det er skræmmende at se så mange overvægtige børn og unge.«

Et smørhul

Der ligger ingen sygehuse i Favrskov Kommune, men uanset hvor man bor i kommunen, har man ikke langt til Aarhus Universitetshospital, Regionshospitalet Randers eller regionshospitalerne i Silkeborg og Viborg, påpeger Birgit Marie Christensen.

»Vi ligger i et smørhul og har under en halv time til hospital, uanset hvor vi bor. Vi er godt betjent.«

Favrskov har til gengæld Regionshospitalet Hammel Neurocenter, der har ansvaret for rehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskade fra hele Vestdanmark. Alle borgere kan desuden få taget blodprøve og EKG på hospitalet i Hammel.

Vi har også Hinnerup-kollgeiet, som er et regionalt botilbud til voksne med for eksempel autisme, ADHD og angst.

Favrskov har desuden fire sundhedscentre i Hadsten, Hammel, Hinnerup og Ulstrup, der drives af kommunen. Sundhedscentrenes mål er at skabe gode rammer for genoptræning, sundhedsfremme og forebyggelse for kommunens borgere.

En lokal stemme

Birgit Marie Christensen mener, det er vigtigt, at Favrskov Kommune er repræsenteret i regionsrådet. Hun har blandt andet været med til at skaffe Favrskov Kommune et ekstra psykolog ydernummer, ligesom den lokalvalgte politiker kan være med til at pege på lokale repræsentanter til Psykiatriens patient- og pårørendepanel, som tages med på råd i Region Midtjylland.

Derudover er der hele samarbejdet mellem kommune og region, som i praksis foregår mellem byrådspolitikere og regionspolitikere.

»Det har kæmpe stor betydning for mig at tale tit med Birgit, og jeg får informationer fra hende, jeg ikke kan få andre steder, som hjælper mig i mit arbejde i Social og Sundhedsudvalget,« siger Gitte Lynderup Lauritsen, byrådsmedlem for Socialdemokratiet i Favrskov Kommune.

Udover Birgit Marie Christensen er Favrskov Kommune repræsenteret i regionsrådet ved Christian Møller-Nielsen fra Venstre. Han genopstiller ikke, men opstiller til byrådsvalget.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.