Anders G: Der er brug for nye øjne på driften af sundhedsvæsenet

Tidligere borgmester Anders G. Christensen forlader byrådet i Favrskov og stræber efter at blive regionsrådsformand.

Artiklens øverste billede
Anders G. Christensen håber at blive den næste regionsrådsformand i Region Midtjylland. Pressefoto

De fleste vælgere i Favrskov vil formentlig nikke genkendende til det øverste navn på Venstres opstillingsliste til regionsrådsvalget i Region Midtjylland, som afholdes sammen med kommunalvalget tirsdag 16. november 2021: Anders G. Christensen.

Anders G., som han bliver kaldt i daglig tale, var borgmester for Hadsten Kommune fra 2002-2006 og den første borgmester i Favrskov Kommune efter kommunalreformen fra 2006-2009. Han kom ind i byrådet i 1994 og sidder der stadig, men til nytår er det efter 28 år slut med kommunalpolitik.

»Det er min intention at blive regionsrådsformand, og derfor går jeg all-in og stiller ikke op til byrådet. Der er brug for nye øjne på, hvordan Region Midtjylland skal drives,« siger Anders G, som er 59 år og bor i Hadsten.

For to år siden havde han overhovedet ikke tænkt tanken at stille op til regionsrådet, endsige som Venstres formandskandidat, da han fik en forespørgsel fra partiet, som han endte med at sige ja til.

»Jeg brænder for politik og for at gøre en forskel, men man skal passe på ikke at blive for magelig. Der er kæmpe udfordringer på sundhedsområdet, så jeg ser det som en mulighed for at revitalisere mig selv og få ’sulten tilbage’,« siger Anders G. om beslutningen om at gå efter den højeste politiske post i Region Midtjylland.

Sygeplejerskerne

Hvad vil du arbejde for, hvis du bliver regionsrådsformand?

»Hele sundhedsvæsenet er voldsomt presset. Den første opgave er at få genskabt tilliden mellem regionsrådet og sygeplejerskerne og give sygeplejerskerne nogle ordentlige arbejdsforhold, så de ikke siger op,« siger Anders G.

Ifølge ham er et af problemerne, at der er et for stort ledelsesspænd i regionen, idet over halvdelen af alle lederne har over 30 medarbejdere under sig. Han vil have færre medarbejdere per leder.

»Det redder isoleret set ikke udfordringen, men vi er nødt til at gøre noget for at holde på medarbejderne og skabe arbejdsglæde. Jeg hører også rigtig meget om silotænkning i sundhedsvæsenet. Jeg vil slippe medarbejderne fri og give dem mere tillid, så de i fællesskab kan finde en smartere og mere sammenhængende behandling af patienterne.«

Hvem skal løse hvad?

Venstre ser endvidere positivt på samarbejdet med privathospitaler som et bidrag til at få flere helbredt og løst udfordringerne i det offentlige sundhedsvæsen.

Anders G. ønsker ligeledes at styrke de praktiserende læger og sundhedshusene med det formål, at færre får behov for at komme på hospital. I den forbindelse skal specialsygehusene blive bedre til at kigge ud.

»Hvis nu man har været på for eksempel Skejby til behandling, vil det måske være smartere, at en hospitalslæge kommer ud i et sundhedshus, hvor 20 patienter fra nærområdet kan komme til kontrol, frem for at de alle skal køre ind til hospitalet.«

Anders G. vil lave et opgavetjek for at finde ud af, om opgaverne ligger det rigtige sted, og for at styrke den faglige drift.

Han mener generelt, at regionen har en ledelsesmæssig udfordring, og at regionspolitikerne skal spille en mere aktiv rolle i at få sundhedsvæsenet til at fungere, så politikerne ikke bare sidder og »skubber rundt med promiller af budgettet.«

Samarbejde

I forbindelse med kommunalreformen i 2007, hvor de 271 kommuner blev til 98 store kommuner, og de 14 amter blev erstattet af fem store regioner, var Anders G. fra 2006 til 2013 formand for Kommunekontaktrådet Midtjylland, hvor grundlaget for samarbejdet mellem kommunerne og Region Midtjylland blev lagt.

Særligt indenfor psykiatrien mener Venstres formandskandidat, at der er plads til forbedringer og behov for et bedre samarbejde mellem regionen og de 19 kommuner i Region Midtjylland.

»Det er nok i psykiatrien, samarbejdet er dårligst. Et knæk på sjælen gror ikke sammen igen som et brækket ben, så når man har været behandlet i psykiatrien, skal man ikke komme hjem til ingenting i kommunen. Der skal være botilbud og kontaktpersoner med videre, og det kræver et styrket samarbejde mellem region og kommunerne.«

Læs også

Del artiklen