Birgit Liin: Det blå flertal skal udnyttes

Artiklens øverste billede
Birgit Liin på valgaftenen. Foto: csj

Venstres borgmesterkandidat Birgit Liin har under hele valget talt for et systemskifte i Favrskov, der efter hendes mening alt for længe har været rød.

Hun har fået sit ønske opfyldt om et blåt flertal, idet Det Konservative Folkeparti med seks mandater, Venstre med fem og Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti med hvert ét mandat nu har 13 ud af byrådets 25 pladser.

»Vi skal sørge for at udnytte det blå flertal,« siger Birgit Liin til Lokalavisen.

Venstres borgmesterkandidat ved dog godt, at et blåt flertal ikke nødvendigvis er lig med en blå borgmester. Det er op til den konservative leder Lars Storgaard, som har sagt, at han først vil tale med den siddende borgmester Nils Borring.

»Det lover ikke godt, men jeg håber, han (Storgaard) tænker sig om,« siger Birgit Liin, der anerkender Venstres dårlige valg, hvor partiet er gået fra ni til fem pladser i byrådet.

»Det er en stor tilbagegang og et skuffende resultat.«


Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen