Hele byrådet er med i konstitueringsaftalen i Favrskov

Alle otte partier og 25 byrådsmedlemmer er med i aftalen om fordeling af udvalgsposter.

Artiklens øverste billede
Alle partierne står bag konstitueringen i Favrskov. Fra venstre ses Enhedslistens Thake Cordt, Nye Borgerliges Erling Høj Sørensen, den kommende konservative borgmester Lars Storgaard, Isabel Friis Madsen fra Socialdemokratiet, Søren Frandsen fra SF, Birgit Liin fra Venstre, Torben Christensen fra Radikale Venstre og Dansk Folkepartis Mercedes Czank. Pressefoto

Alle otte partier i det nye byråd i Favrskov Kommune har skrevet under på konstitueringsaftalen, som gør Lars Storgaard til ny borgmester.

Den kommende konservative borgmester får dermed sit ønske om den bredest mulige konstituering opfyldt.

»Det er med stor ydmyghed, taknemmelighed og stolthed, at jeg sætter mig i borgmesterstolen fra januar 2022. Jeg vil arbejde hårdt for en kommune i både vækst og balance og har i sinde at være borgmester for alle i Favrskov – øst som vest, blå som rød, ung som gammel, rask som syg. Arbejdstøjet er allerede på, så vi sammen kan passe på Favrskov,« siger Lars Storgaard i en pressemeddelelse udsendt sent mandag aften, efter aftalen var faldet endelig på plads.

Viceborgmestre og formænd

Venstres borgmesterkandidat Birgit Liin bliver 1. viceborgmester, og partiet får formandsposten i to af de seks stående udvalg, Børne- og Skoleudvalget samt Kultur- og Fritidsudvalget.

Socialdemokratiet får 2. viceborgmesterposten, som bliver besat af partiets nye gruppeformand Isabel Friis Madsen, samt formandsposten i de øvrige fire stående udvalg, Teknik- og Miljøudvalget, Social- og Sundhedsudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Planudvalget.

»Vi bliver tilgodeset i konstitueringen, som vores stemmer berettiger til, så det er vi glade for, og vi vil gå konstruktivt ind i arbejdet for at skabe resultater for borgerne. Det er det, vi er sat i verden til,« siger Isabel Friis Madsen.

Det Konservative Folkepartis nye politiske ordfører Niels Christian Selchau-Mark oplyser, at partierne er tæt på at kunne sætte navne på alle pladserne i de stående udvalg. Navnene bliver senest offentliggjort på det konstituerende byrådsmøde i december.

Politisk aftale

De fire borgerlige partier, som er den nye borgmesters parlamentariske grundlag, er sideløbende i gang med at sætte ord på en politisk aftale, som skal være deres fælles udgangspunkt for den kommende fireårige byrådsperiode.

»Det er et sammenskriv af de samtaler, vi havde på valgnatten og dagen efter, der indeholder både styrende værdier som frihed, ansvarlighed, bæredygtighed og tillid samt nogle mere konkrete politiske ting,» siger Niels Christian Selchau-Mark.

Den politiske aftale kommer blandt andet til at indeholde et princip om nærhed i kommunale arbejdspladser, en styrkelse af erhvervslivet og en aftale om klima og bæredygtighed.



Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.