Alle de stående politiske udvalg i Favrskov får ny formand

Borgmesteren, viceborgmestrene og alle udvalgsformænd er nye på deres poster i det kommende byråd.

Artiklens øverste billede
Venstres politiske leder og nye 1. viceborgmester Birgit Liin flankeret af Morten Bang (til venstre), der er ny formand for Kultur og Fritidsudvalget, og Flemming Nørgaard, der bliver formand for Børne- og Skoleudvalget. Pressefoto.

Den kommende konservative borgmester i Favrskov, Lars Storgaard, bliver langt fra den eneste nye politiker på en meget betydningsfuld post i byrådet, der skal styre kommunen fra 2022 til og med 2025.

Faktisk er der ikke en eneste genganger på formandsposten i nogen af de seks stående udvalg, og de to viceborgmestre er også nye på disse poster.

Venstres borgmesterkandidat Birgit Liin bliver som leder af det næststørste borgerlige parti i byrådet meget naturligt 1. viceborgmester, og Socialdemokratiets nye gruppeformand Isabel Friis Madsen bliver 2. viceborgmester.

Nye Venstre formænd

Flemming Nørgaard fra Venstre, der var partiets borgmesterkandidat ved kommunalvalget i 2017, overtager posten som formand for Børne- og Skoleudvalget fra netop Birgit Liin, og Venstres Morten Bang bliver formand for Kultur- og Fritidsudvalget efter socialdemokraten Steen Thomasen, der ikke blev genvalgt til byrådet.

»Vi synes, det er en rigtig god aftale for Venstre. Vi gik tilbage mandatmæssigt (fra ni til fem byrådsmedlemmer), men bevarer to formandsposter og en viceborgmesterpost,« siger Birgit Liin.

»Vi bevarer formandsposten på børne- og skoleområdet med Flemming Nørgaard som ny formand efter mig. Det er et kerneområde for Venstre, som vi stadig vil arbejde med. I denne periode har vi desuden arbejdet på nogle ting på kultur- og fritidsområdet, vi ikke har fået gennemført, men det sætter vi massivt ind på med Morten Bang som formand. Vi får desuden Simon Buus som nyt medlem af udvalget, som dermed bliver styrket Venstre-politisk,« uddyber Birgit Liin.

S får fem formænd

Socialdemokratiet får de fire øvrige formandsposter plus formandsposten i det særlige Børne- Unge Udvalg.

Isabel Friis Madsen overtager Arbejdsmarkedsudvalget fra Lars Storgaard, og Nils Borring bliver formand for Planudvalget efter sin partikammerat Erling Kvist Andersen. Udvalget skifter navn til Plan- og Landdistriktsudvalget.

Rikke Randrud Skåning er ny formand for Social og Sundhedsudvalget, som socialdemokraten Grethe Villadsen i denne byrådsperiode har været formand for.

Socialdemokratiets nye byrådsgruppe er fra venstre: Nils Borring, Lone Boye, Grethe Villadsen, Erling Kvist Andersen, Isabel Friis Madsen, Kristoffer Merrild, Rikke Randrup Skåning, Maria Degn og Søren Gade. Pressefoto

Endelig bliver Søren Gade formand for Teknik- og Miljøudvalget efter Venstres Anders G. Christensen, der ikke genopstillede, men er blevet valgt ind i regionsrådet.

»Jeg er selv tidligere formand for Børne- og Skoleudvalget, og Nils Borring har som borgmester gennem 12 år rigtig stor indsigt og viden, som vi skal drage nytte af, så han bliver fortsat en central figur fremadrettet. Nils har stadig en ambition om at skabe resultater for borgerne og mange stemmer i ryggen,« siger Socialdemokratiets nye gruppeformand og viceborgmester, Isabel Friis Madsen.

»Rikke Randrup Skåning har været medlem af Social- og Sundhedsudvalget i denne periode og er et naturligt valg som ny formand, og Søren Gade har siddet i Teknik- og Miljøudvalget og har en god indsigt på det tekniske område,« siger gruppeformanden.

»Vi har skelet meget til viden og indsigt og derudover til at give nogle af vores yngre kræfter ny erfaring.«

Lone Boye fra Socialdemokratiet bevarer formandsposten i det særlige Børn- og Unge udvalg, der træffer afgørelser i sager om tvangsanbringelser af børn og unge.

»Det er en meget alvorlig opgave med et enormt ansvar, som Lone Boye har fået stor anerkendelse for,« siger Isabel Friis Madsen.

Ingen K-formænd

Nogle vil sikkert undre sig over, at Det Konservative Folkeparti som det største borgerlige parti i det nye byråd overhovedet ikke får nogen af de eftertragtede formandsposter i de stående udvalg.

»Formandsposterne er vigtige og eftertragtede, men vi har borgmesterposten og er med i alle udvalg og går mere op i, hvad vi får politisk gennemført, end titler,« siger Det Konservative Folkepartis politiske ordfører Niels Christian Selchau-Mark.

Lars Storgaard (nummer 3 fra venstre) bliver borgmester, men ellers er der ingen formandsposter til resten af den nye konservative byrådsgruppe, som er fra venstre: Niels Christian Selchau-Mark, Anne-Sophie Schjønning Eriksen, René Schneider, Mette Nøhr og Charlotte Green. Foto: Jeppe Rafn

»Vi har med vilje tilbudt meget til Socialdemokratiet, fordi vi ønsker et bredt samarbejde, og fordi Socialdemokratiet altid har været gode til at inkludere andre, da de havde borgmesterposten. Derfor skal vi også behandle dem ordentligt i respekt og anerkendelse for den tilgang, Nils og Socialdemokratiet har haft.


Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.