Malermesteren på motorcyklen strøg ind i første hug

67-årige Erling Høj Sørensen sikrede sig selv og Nye Borgerlige en plads i Favrskov Byråd. Det er første gang for begge.

Artiklens øverste billede
188 personlige stemmer sikrede Erling Høj Sørensen fra Hinnerup en plads i Favrskov Byråd. Foto: Jeppe Rafn

Der var blot otte stemmer mellem Nye Borgerliges Erling Høj Sørensen og Benny B. Jensen, men det blev altså Erling, der med sine 188 personlige stemmer trak det længste strå.

Fra januar og fire år frem sidder han derfor i Favrskov Byråd – det er første gang for ham og første gang for Nye Borgerlige.

»Vi gik efter at få én ind, så det er jo rigtig godt - til en start,« siger Erling Høj Sørensen og fortsætter:

»At det stod næsten lige mellem Dansk Folkeparti og os, gjorde det ekstra spændende.«

Nye Borgerlige fik 942 stemmer og Dansk Folkeparti 935.

Skal sidde i to udvalg

Som resultatet på valgaftenen efterhånden stod klart - at Det Konservative Folkeparti gik fra to til seks mandater, og dermed var større end Venstre - gik det politiske spil i gang.

»Vi besøgte selvfølgelig Konservative og ønskede dem tillykke med et godt valg. Vi lod dem vide, at vi håbede, at Lars Storgaard nu ville udnytte det blå flertal til også at skaffe en blå borgmester – frem for at pege på Borring,« siger han.

Da Konservatives leder, Lars Storgaard, ankom til Kulturhuset InSide ved halv et tiden om natten, gik de store forhandlinger så i gang.

»Han besøgte først Borring og kom derefter ind til os blå partier. Her slog han fast, at han skulle være borgmester. Det skulle vi lige tygge lidt på. I mens gik han tilbage til Borring. Da han returnerede til os, havde vi klappet af, at det var helt ok, han blev borgmester. For Nye Borgerlige har det aldrig været et kardinalpunkt, at Birgit Liin (V) skulle være borgmester - det vigtigste er, at borgmesteren bliver blå,« siger Erling Høj Sørensen, som havde som krav, at han skulle sidde i arbejdsmarkedsudvalget og økonomiudvalget - det blev imødekommet.

Først ved fem-halv seks-tiden næste morgen kunne Erling Høj Sørensen gå til ro.

Det var vigtigt for Nye Borgerlige med Erling Høj Sørensen (til venstre) i spidsen, at borgmesteren blev blå. Og sådan blev det. Konservatives leder, Lars Storgaard (til højre), tiltræder posten fra 1. januar. Foto: Jeppe Rafn

Sund, borgerlig politik

Erling Høj Sørensen er 67 år og driver ’Malerfirma Høj Sørensen’ som tredje generation. Han arbejder ikke længere fuld tid, og derfor kan byrådsarbejdet fint passes ind i hans hverdag.

Malerjobbet fortsætter han i øvrigt med i nogle år endnu.

»Jeg har stadig lysten til det. Planen er, at en god kollega gradvist overtager mit firma,« siger han.

Erling Høj Sørensen bor i Hinnerup og er gift med Hanne, med hvem han i øvrigt kører motorcykel i fritiden.

Han har gennem hele sit professionelle liv været meget engageret i sit fag. Derfor har han blandt andet siddet i det lokale beskæftigelsesråd og har medvirket til bedømmelse af svendeprøver på Aarhus Tech. Endvidere har han gennem en lang årrække været mæglingsmand for Danske Malermestre.

Nu springer han så ud i kommunalpolitik, og han glæder sig til at komme i gang.

»Vi skal føre en god, sund, borgerlig politik,« siger han og giver et par eksempler:

»Blandt andet skal virksomheder ikke hæfte for underleverandørers brud på reglerne - såkaldt kædeansvar. Desuden er integration et personligt anliggende - det er noget, man selv må sørge for. Vi skal ikke stable en hel masse på benene for at tilgodese dem.«

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.