Ni millioner kroner til renovering og ombygning af skoler og andre kommunale bygninger

Flere kommunale bygninger i Favrskov Kommune får udskiftet gulve og lavet andre renoveringer og ombygninger.

Artiklens øverste billede
InSide i Hammel får udskiftet gulv i biblioteket og renoveret elevatoren til en samlet pris på 850.000 kroner. Arkivfoto

I forbindelse med vedtagelsen af budgettet i Favrskov Kommune afsatte byrådet ni millioner kroner i til renovering og ombygning af kommunale bygninger i 2022. Det drejer sig om skoler, daginstitutioner, kulturhuse, haller, plejecentre, klubhuse og administrationsbygninger, der blandt andet trænger til nye gulve og diverse andre renoveringer og ombygninger.

Forvaltningen i Teknik og Miljø har vurderet, at de ni millioner kroner prioriteres på følgende måde:

Renoveringsprojekt, forventet udgift:

Hadsten Skole, strømpeforing af kloak, 600.000 kroner

Søndervangskolen, Hammel, udskiftning af gulve og branddøre, 550.000 kroner

Åhuset, Hadsten, udskiftning af gulve og etablering af handicaplift, 550.000 kroner

Pulje til maling, diverse bygninger, 500.000 kroner

InSide, Hammel, udskiftning af gulvbelægning i bibliotek, 450.000 kroner

InSide, Hammel, renovering af elevator, 400.000 kroner

Rønbækskolen, Hinnerup, VBF Skyttelaug, ombygning og ventilation, 400.000 kroner

Rønbækskolen, Hinnerup, nyt gulvtæppe, 400.000 kroner

Thorsø Børnehave, tagudskiftning, render og gavle, 400.000 kroner

Postvej 25, plejecenter i Foldby, renovering af kælder og eventuelt dræn, 300.000 kroner

Rønbækhallens klubhus, Hinnerup, rørudskiftning, nye toiletter og bad, 250.000 kroner

Voldum Klubhus, renovering af omklædningsfaciliteter, 200.000 kroner

Mindre projekter til mellem 20.000 og 150.000 kroner, i alt 1.000.000 kroner

Ombygninger 1.000.000 kroner

Reserve til uforudsete udgifter og akut opståede behov, 2.000.000 kroner

Tre nye på listen

Tre af projekterne, Åhuset, Postvej 25 samt gulvtæppe på Rønbækskolen, var ikke med på listen, da budgettet for 2022 blev vedtaget, men der har vist sig at være behov for at opprioritere dem, oplyser forvaltningen i beskrivelsen af sagen, som var på Økonomiudvalgets seneste dagsorden.

Det afsatte beløb på to millioner kroner i reserve til uforudsete udgifter og akut opståede behov dækker udgifter til ombygningsbehov, der opstår i løbet af året. Det kan for eksempel være, hvis der på en skole opstår behov for at skærme nytilkomne inklusionselever. Er beløbet ikke anvendt senere på året, bliver penge brugt på nye renoveringsprojekter.

Andre puljer og løbende udgifter

Forvaltningen bemærker, at de ni millioner kroner til renovering og ombygning skal ses i sammenhæng med de øvrige anlægspuljer, der er afsat i budget 2022-25. Det drejer sig om:

Renovering af ventilationsanlæg, 1 million kroner

Indeklimaforbedringer, 2 millioner kroner

Belægninger og udearealer, 3,5 millioner kroner

Renovering af toiletter på skolerne, 4,25 millioner kroner


Udover anlægsmidlerne har kommunen et årligt driftsbudget på cirka ni millioner kroner, der hovedsageligt anvendes til den nødvendige løbende indvendige og udvendige vedligeholdelse, serviceaftaler på for eksempel ventilation, ABA-anlæg og elevatorer med mere.

Økonomiudvalget har godkendt den foreslåede anlægsbevilling på ni millioner kroner, der skal endelig vedtages på byrådsmødet tirsdag 22. februar efter avisens deadline.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.