Tilskud til hjemmepasning stemt ned i udvalg: »Men det skal nok blive realiseret«

Børne- og Skoleudvalget kunne ikke godkende forvaltningens forslag om tilskud til pasning af egne børn, men byrådet forventes alligevel at stemme det igennem.

Artiklens øverste billede
Forvaltningen har kigget på erfaringerne fra andre kommuner og er nået frem til, at omkring 35-40 af de 0-2-årige vil benytte ordningen i Favrskov. Modelfoto: AdobeStock

Ved byrådsmødet i januar blev et af valgkampens store emner debatteret: Tilskud til pasning af egne børn. Ikke overraskende delte byrådet sig i rød og blå blok. Blå er klar til at indføre tilskuddet hurtigst muligt, mens rød siger nej tak.

Sagen blev sendt til forvaltningen, som skulle tage stilling til tilskuddets størrelse og varighed, samt ordningens opstarts-tidspunkt. Derefter skulle Børne- og Skoleudvalget forholde sig til sagen 8. marts.

Udvalget, som har tre røde og to blå politikere siddende, kunne ikke godkende forvaltningens indstilling.

»Der skete jo det ret forudsigelige, at vi var delt i det her,« siger Flemming Nørgaard (V), formand for Børne- og Skoleudvalget.

»Men det betyder ikke noget. Nu ryger sagen videre til byrådet, og så bliver det forventeligt vedtaget. Så tilskuddet skal nok blive realiseret,« fortsætter han.

Du foreslog et højere tilskud end forvaltningen, hvorfor det?

»Hvis det skal give mening med et tilskud, så skal der lidt flere penge til. Det forventer jeg også, at der er opbakning til blandt de partier, som er for tilskuddet,« siger udvalgs-formanden.

Rammer skævt

For Maria Degn (S), der er medlem af Børne- og Skoleudvalget, har holdningen været klar hele vejen gennem valgkampen og frem til i dag. Forvaltningens fremlægning af en model for Favrskov har ikke ændret på det:

»Jeg mener, at det er en ordning, som rammer socialt skævt. Ordningen tilgodeser de velstillede, for det tilskud, som man reelt vil få, er så lille, at det jo ikke vil være den enlige mor med to børn, som benytter sig af det. Det vil være de forældre, som i forvejen har råd. Desuden synes jeg, at det er et tilbageslag for ligestillingen, for der vil være flest kvinder, som gør brug af ordningen,« siger hun og fortsætter:

»Vi er selvfølgelig godt klar over, at det jo nok alligevel bliver stemt igennem i byrådet, og det er vi da ærgerlige over. Det skal blive spændende at følge evalueringen af ordningen, og hvorvidt den vil betyde, at der skal nedskaleres på andre områder, så det ender med at blive på bekostning af fællesskabet.«

Foreslår hurtig opstart

Forvaltningen foreslår, at der åbnes for ansøgninger fra 1. maj, sådan at der første gang kan ydes tilskud fra 1. juni.

Tilskuddet kan søges til børn i alderen 26 uger til to år.

Man kan søge om tilskud for minimum otte uger og maksimalt et år.

Kommunen giver i forvejen årligt 91.436 kroner i tilskud til alle børn i dagtilbud. Forvaltningen foreslår, at tilskuddet til pasning af egne børn svarer til 65 procent af dette. Det vil sige 4.953 kroner pr måned. Her foreslår Flemming Nørgaard så 75 procent, som giver et månedligt beløb på 5.715 kroner.

Hvor mange, som vil benytte sig af tilskuddet, er usikkert. Forvaltningen har kigget på erfaringerne fra andre kommuner og er nået frem til, at omkring 35-40 af de 0-2-årige vil benytte ordningen i Favrskov.

Forvaltningen formoder, at ordningen i nogen grad vil reducere pasningsbehovet i de kommunale dagtilbud, men »man kan ikke på forhånd regne med, at samtlige af de børn, der passes privat, reducerer presset på den kommunale pasningskapacitet,« lyder det i indstillingen. Eksempelvis vil en del af de forældre, der benytter ordningen, formentlig bo i områder, hvor der er ledig dagtilbudskapacitet.

Hvis tilskud til pasning af egne børn vedtages, foreslår forvaltningen, at ordningen evalueres i andet kvartal 2023.

Det er nu op til først Økonomiudvalget og sidenhen byrådet at forholde sig endeligt til sagen.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.