Nye boliger til meget udsatte borgere i Favrskov bliver topprioriteret

Nye midlertidige botilbudspladser og akutpladser på Botilbuddet Harebakken i Hammel.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: Jeppe Rafn

Et stigende antal yngre voksne borgere i Favrskov Kommune med komplekse socialpsykiatriske problemer har betydet, at mindst otte unge siden 2019 er blevet henvist til et midlertidigt botilbud udenfor kommunen. Disse eksterne ophold varer typisk 2-3 år, mens lignende ophold på det kommunale botilbud Harebakken i Hammel typisk er på 1 til 1,5 år.

Alt andet lige vil det med andre ord være billigere at benytte Harebakken, ligesom det anses for en fordel, at borgerne kan blive boende i nærmiljøet tæt på familie og fritidsaktiviteter.

Der har dog manglet midlertidige botilbudspladser på Harebakken, der i dag har tre midlertidige boliger i fælleshuset, og en planlagt udvidelse til i alt otte midlertidige boliger plus to nye akutpladser blev sammen med en række andre anlægsprojekter sat på pause sidste år på grund af voldsomt stigende byggepriser.

Topprioritet

Byrådet undtagen Enhedslisten, der ikke var med i det seneste budget, har nu lavet en plan for de udskudte nybyggerier og renoveringsprojekter, og her har udvidelsen af Botilbuddet Harebakken fået topprioritet.

Derfor bliver der nu sat gang i et udbud af byggeriet, der er budgetteret til cirka ni millioner kroner, så byrådet senest i december 2022 kan tage stilling til de indkomne tilbud.

Planen er at omlægge de tre nuværende midlertidige boliger i fælleshuset til to nye akutpladser og et personalekontor, og så skal der erhverves et areal på cirka 3.600 kvadratmeter til at bygge otte nye boliger, således at der netto bliver fem nye midlertidige boliger efter Servicelovens § 107.

Driftsbesparelse

Forvaltningen har regnet sig frem til, at nettoudvidelsen af Harebakken forventes at medføre en årlig besparelse på 1,4 millioner kroner indenfor handicap- og psykiatriområdet, hvilket har været medvirkende årsag til, at byrådet har prioriteret dette projekt højt.

»Vi kan se en udvikling og har en forventning om, at der bliver behov for flere pladser, og da der er en driftsmæssig besparelse ved at sætte Harebakken projektet i søen, har det været et vindende argument for at gøre det hurtigst muligt,« siger Isabell Friis Madsen, der er gruppeformand for Socialdemokratiet og 2. viceborgmester.

1. viceborgmester og gruppeformand for Venstre, Birgit Liin, hæfter sig ved, at der er tale om et vigtigt område:

»Vi er enige om, at de meget udsatte borgere får et bedre tilbud lokalt på Harebakken. Det er en kommunal kerneopgave, som har allerhøjest prioritering.«

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.