Voldum-Hallen risikerer konkurs uden kommunal hjælp

Favrskov Kommune vurderer, at Voldum-Hallen skal have økonomisk hjælp for at undgå at gå konkurs.

Artiklens øverste billede
Favrskov Kommune vurderer, at Voldum-Hallen skal have økonomisk hjælp for at undgå at gå konkurs. Arkivfoto.

Voldum-Hallen har store økonomiske problemer og vil sandsynligvis gå konkurs uden økonomisk hjælp fra Favrskov Kommune. Det fremgår af en sag, der skal behandles på Kultur- og Fritidsudvalgets møde 9. juni.

Hallen har oplyst, at økonomien i den selvejende hal i forvejen var skåret ind til benet på grund af covid-19, da de stigende gaspriser medførte yderligere problemer. Voldum-Hallen forventer merudgifter til opvarmning på omkring 360.000 kroner i 2022 og har problemer med at betale de løbende driftsudgifter og løn til personalet.

Kommunen har allerede i slutningen af april udbetalt det kommunale tilskud, der først skulle være udbetalt 1. juli, og Børn og Kultur-forvaltningen vurderer, at hallen ikke er i stand til at klare sig uden yderligere økonomisk hjælp i løbet af kort tid.

Hvis ikke kommunen kommer til undsætning, vil hallen sandsynligvis gå konkurs, og forvaltningen anbefaler derfor, at Favrskov Kommune går ind og hjælper den selvejende hal.

”Det vil være et betydeligt tab lokalt i Voldum, hvis foreningerne ikke længere har hallens idrætsfaciliteter til rådighed. Hallen fungerer som samlingspunkt for borgerne til en lang række lokale aktiviteter,” skriver forvaltningen i oplægget til politikerne.

Lån

Til løsning af de akutte problemer foreslår forvaltningen, at kommunen enten bevilger et ekstraordinært tilskud på 360.000 kroner eller udlåner 360.000 kroner til Voldum-Hallen. Hvis man giver det som tilskud, kan det skabe præcedens for andre haller og institutioner med stigende gaspriser, og derfor anbefaler man et kommunalt lån på 360.000 kroner til en rente på tre procent, der afdrages over 10 år.

Det foreslås, at Voldum-Hallen først skal afdrage på lånet, når der er fundet en langsigtet løsning på varmeforsyningen, og hallens økonomi er stabiliseret, hvilket angiveligt tidligst vil være tilfældet i 2024.

Som supplerende kortsigtet løsning kan hallens driftstilskud pr. 1. oktober 2022 udbetales snarest muligt.

Væk fra gas

På den langsigtede bane foreslås det at udskifte gasfyret med for eksempel en varmepumpe, der er mere miljøvenlig og samtidig reducerer hallens energiudgifter. Varmepumpen er en mere fremtidssikret løsning, da gaspriserne og gasleverancerne er forbundet med større usikkerhed, som situationen er i dag.

En anden løsning kunne være fjernvarme, men det anses ikke for aktuelt i den nærmeste fremtid, fordi der er langt fra Voldum til nærmeste fjernvarmeområde. I lighed med alle andre gasområder i kommunen undersøges det, om der på sigt kan være basis for andre former for kollektiv varme.

Andre får problemer

Det forventes, at andre haller kan få tilsvarende problemer på grund af stigende energipriser. Ulstruphallerne har ligeledes et gasfyr, men her har man en fastprisaftale frem til maj 2025 og mærker derfor ikke de aktuelle prisstigninger.

Laurbjerghallen har fjernvarme, men varmeværket kører på gas.

Alt andet lige må det forventes, at prisstigningerne på et tidspunkt også rammer Ulstruphallerne og Laurbjerghallen, ligesom de foreningsejede klubhuse og lokaler kan få tilsvarende udfordringer.

For at imødekomme de stigende energipriser fremlægger Børn og Kultur et anlægsforslag til budget 2023-26 om en opfølgning på puljen til energioptimering på folkeoplysningsområdet, hvor byrådet har afsat 5,8 millioner kroner i perioden 2018-21.

Bedre nu end næste år

Hvis der afsættes en pulje i budgettet for 2023-26, vil omlægning fra den eksisterende gasinstallation til en varmepumpeløsning i Voldum-Hallen tidligst kunne ske i løbet af foråret 2023.

Det foreslås derfor, at Voldum-Hallen aktuelt bevilliges tilskud til installation af en varmepumpe, så hallens driftsudgifter hurtigst muligt kan minimeres. Hvis varmepumpen først installeres i foråret 2023, skønnes gasudgifterne at blive 150-180.000 kroner højere end nødvendigt.

Voldum-Hallen er i samarbejde med Ejendomscenteret i gang med at finde den bedst egnede løsning, og på nuværende tidspunkt forventes varmepumpen at ville koste omkring 530.000 kroner. Den vil formentlig kunne nå at blive installeret i løbet af efteråret 2022, altså inden fyringssæsonen, og forvaltningen anbefaler politikerne at godkende en anlægsbevilling på 530.000 kroner til formålet.

Efter Kultur- og Fritidsudvalgets behandling af sagen går den videre i Økonomiudvalget og endelig i byrådet, før der bliver taget endelig stilling til det foreslåede lån og den foreslåede anlægsbevilling.

Læs også

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.