Politikerne i Favrskov roser klimaplan, selvom den langtfra når i mål

Favrskov Kommune har en målsætning om at have reduceret udledningen af drivhusgasser (CO2) med 70 procent i 2030 i forhold til 1990. I 2050 er det målet at have udfaset al CO2-udledning og kunne kalde sig klimaneutral kommune.

I den forbindelse har kommunen udarbejdet forslaget ’Klimaplan 2050’, som byrådet enstemmigt netop har sagt god for at sende i høring hos borgerne. Klimaplan 2050 er et dokument på 82 sider, der indeholder en overordnet beskrivelse af mål og handleplaner i forhold til CO2 udledning. Planen indeholder derudover blandt andet også en beskrivelse af, hvordan Favrskov vil tilpasse sig klimaforandringer og engagere lokalsamfundet.

Klimaplanen bliver ledsaget af et næsten lige så omfangsrigt ’Indsatskatalog’ med 52 konkrete tiltag, der skal sættes i værk fra 2022-2026 for at kunne nå klimamålene. 

94 procent af CO2-udledningen i Favrskov Kommune kommer fra transportsektoren, landbrugssektoren og energisektoren, så der er i indsatskataloget fokus på blandt andet elbiler og ladeinfrastruktur, skovrejsning og udfasning af olie- og gasfyr for at reducere udledningen af drivhusgasser.

Plan ikke nok

Selvom Klimaplan 2050 bliver gennemført til punkt og prikke, vil den forventede CO2-reduktion i 2030 ’kun’ være på 56 procent stigende til 68 procent i 2050. Det vil byrådet dog ikke være tilfreds med, forklarer Søren Gade (S), der er formand for Teknik- og Miljøudvalget i Favrskov Kommune. Udvalget har derfor lavet en tilføjelse om, at forvaltningen i forbindelse med den årlige evaluering også forelægger forslag til nye mulige indsatser, der kan minimere den såkaldte manko, som er forskellen mellem den forventede og ønskede udledning af drivhusgasser.

»Med den kendte teknologi og nuværende handleplaner når vi ikke målene, selvom vi handler på alt, der står i klimaplanen, som ellers er ret ambitiøs. Vi er dog enige om i udvalget, at forvaltningen skal arbejde på at nå de 70 procent og 100 procent klimaneutralitet. Det er ikke godt nok med en manko, og vi vil have en årlig opdatering på, hvordan vi kan nå målene. Vi vil sikre os, at der hele tiden er fokus på at lukke mankoen,« siger Søren Gade.

Ny plan hvert fjerde år

Klimaplanen og indsatskataloget skal revideres hvert fjerde år, fordi der hele tiden sker teknologisk udvikling på klimaområdet, og efter sommerferien nedsætter byrådet er bæredygtighedsudvalg, der får en central rolle i forhold til klimaindsatsen. Udvalget skal indkalde eksperter og interessenter og arbejde med at realisere nogle af de 52 tiltag i indsatskataloget.

»Vi er afhængig af samarbejder, og at nogle vil investere i vores grønne fremtid og vedvarende energianlæg. Som kommune kan vi stille planlægningsresurser til rådighed, lave lokalplaner for vindmøller og solcelleanlæg, koordinere og formidle kommunikation,« forklarer Søren Gade.

Bæredygtighedsudvalget kommer til at bestå af fem politikere og får Niels Christian Selchau-Mark (C) som formand og Torben Christensen (R) som næstformand. Næstformanden roste på byrådsmødet klimaplanen for at være et kæmpe skridt i den rigtige retning, mens formanden lagde sig på linje med Søren Gade i forhold til den forventede effekt af klimaplanen.

»Det er en rigtig god klimaplan, men det er klart, at mankoen i 2030 og 2050 ikke er en målsætning. Den skal nedbringes, og jeg tror, vi kan nå målene i 2030 og 2050,« sagde den kommende formand for Bæredygtighedsudvalget.

Sagt i byrådssalen

Som formand for Teknik- og Miljøudvalget fremlagde Søren Gade sagen om Klimaplan 2050 på byrådsmødet. Formanden bemærkede herunder, at klimaplanen ikke er en gratis omgang for kommunen. Der er allerede afsat midler til indsatser, eksempelvis skovrejsning og miljøvenlig transport, og i forbindelse med det kommende budget skal der prioriteres yderligere midler og medarbejdere til at gennemføre klimpaplanen.

Efter Søren Gades fremlægning af klimaplanen i byrådssalen tog Venstres Thomas Storm ordet og påpegede, at kommunen skal være realistisk og ansvarlig i forhold til klimaplanen og i kommunikationen overfor borgerne, og at man ikke skal oversælge klimaplanen.

Søren Gade og Søren Frandsen (SF) svarede mere eller mindre enstemmigt, at man selvfølgelig skal være realistiske, men som byråd og politikere også være ambitiøse ved at sætte retning og mål.

Thake Fogh Cordt (Ø) argumenterede for, at klimaplanen skulle revideres hvert andet år, fordi udviklingen på klimaområdet går så stærkt, men Søren Frandsen mente, planen skal have tid til at rodfæste sig over fire år.

Eva Damsgaard (DF) udtrykte ønske om, at borgerne vil læse klimaplanen og komme med deres holdning til, hvad de for eksempel tænker om punkt 36 i indsatskataloget, der handler om en kødfri dag i offentlige kantiner og institutioner.

»Det er jo faktisk en indgriben i den personlige frihed, men det kan sagtens være, borgerne går ind for det her og tænker, vi skal spise mere grønt og mindre kød. Jeg håber bare virkelig, borgerne vil sætte sig ind i det her, for det handler om deres fremtid,« sagde Eva Damsgaard.