Ellemann på besøg i Favrskov: Jeg vil bestemme så lidt som muligt i jeres liv

Venstres statsministerkandidat talte til eleverne på Favrskov Gymnasium om frihed og muligheder.

Artiklens øverste billede
Jakob Ellemann-Jensen gik rundt blandt eleverne på Favrskov Gymnasium og talte med dem. Pressefoto

Danskerne går og venter på, at Mette Frederiksen trykker på den berømte valgknap. Valgkampen ulmer, og politikere rejser land og rige rundt for at besøge virksomheder, skoler, plejehjem og andre steder.

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, gæstede fredag Favrskov Gymnasium for at tale med 160 af gymnasiets elever om den kommende valgkamp. For Venstres statsministerkandidat handler valget om at skabe mere frihed og flere muligheder for danskerne., og netop frihed og muligheder dannede rammen for Ellemann-Jensens tale til eleverne. Med mikrofonen i hånden gik han rundt blandt de fyldte langborde i gymnasiets aula og talte direkte til eleverne, oplyser Venstre i en pressemeddelelse.

»Jeg tror på, at I er bedst til at være herre i jeres eget liv. Det er ikke mig – og slet ikke Mette Frederiksen – der skal bestemme, hvordan I vil leve jeres liv. Det skal I selv. Derfor går jeg til valg på at bestemme så lidt som muligt i jeres liv, så I i stedet får mere frihed og flere muligheder,« sagde Jakob Ellemann-Jensen.

Mette og mink

Efter 10 minutter var Venstres formand færdig med sit valgkampsoplæg, og så var det elevernes tur til at få mikrofonen i hånden.

Klimakrisen, det borgerlige sammenhold, inflation. Spørgsmålene var skarpe, og Venstres formand kvitterede for de mange gode spørgsmål fra eleverne, oplyser partiet i pressemeddelelsen. I løbet af spørgerunden kom snakken også til at handle om minkskandalen. Det fik Venstres formand til at holde en kort pause for at tænke sig om. Han tror, at netop den sag kommer til at fylde i valgkampen.

»Det tror jeg, at den kommer til, ja. For minkskandalen er desværre meget sigende for, hvordan Mette Frederiksens har styret landet. Hun brød Grundloven og vildledte danskerne på meget grov vis, og hele minkskandalen har indtil videre kostet danskerne 19 milliarder kroner. Derefter slettede hun sine sms’er, så ingen kunne se dem, og oveni hatten ville hun i lang tid ikke engang kalde minkskandalen for en skandale. Det, synes jeg, er respektløst over for danskerne. Og det skal de huske, når de sætter deres kryds,« sagde Jakob Ellemann-Jensen.

Eleverne fik taget selfies og billeder med Venstres statsministerkandidat. Pressefoto

Besøget sluttede med, at gymnasieeleverne tog billeder og selfies med Venstres formand, der gav sig god tid til at tage billeder med de unge, der alle skal stemme for første gang til et folketingsvalg.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.